Vi skal tilbage til 1990erne for at finde nogle af milepælene, der har virket som en katalysator for udviklingen i professionel fodbold. Reformationen og rebrandingen af turneringsformater som Premier League, UEFA Champions League og Superligaen er et eksempel, der gav ny næring til fodboldens professionelle, kommercielle og økonomiske udvikling. Globaliseringen i samfundet er et andet eksempel. Den bølge skyllede også ind over fodboldøkonomien og ændrede de kommercielle rammebetingelser, som særligt har været fordelagtige for de globale topklubber (og dermed typisk på klubber i top 5 ligaer) , men som også har skabt en ’trickle-down’ effekt på ligaer og klubber længere nede i det fodboldøkonomiske hierarki. Koblingen med globalisering har også været et vigtigt udgangspunkt for, hvordan den teknologiske og digitale udvikling, f.eks. reflekteret via sociale medier eller afsmitningen på den mediemæssige evolution, har været næringsgivende for nye indtægtsstrømme for ligaer og klubber. Bosman-dommen har dog været skelsættende, når det kommer til at understrege betydningen af de centrale aktørers, d.v.s. spilleres (men også træneres, jf. toptrænere som Guardiola, Klopp, Mourinho, Simeone eller Ancelotti), forhandlingsstyrke vedr. fordelingen af økonomiske ressourcer i den internationale fodboldøkonomi. Disse mekanismer er interessante at diskutere i et fodboldøkonomisk perspektiv, hvor klubber længere nede i hierakiet (f.eks. uden for top 5 ligaerne) i Danmark, Holland, Belgien eller Portugal i høj grad kan forandre den driftsmæssige virkelighed via spillerudvikling og -salg. Transfermarkedet er på den måde transformationsøkonomisk, hvorfor ’kloge’ investeringer i identifikationen af talent og dermed udviklingen af spilleres unikke kvalifikationer og potentialer kan, hvis det kobles med den ’rette strategi’ og ressourceallokering (ingen strategi uden eksekvering og vice versa – hermed også understregning af betydningen af ’kloge investeringer), betale sig.

Ten Hag on why Man United invested on Højlund: “Rasmus has huge potential. He wants to score goals, he’s hungry… it’s always on his mind”.

“Trust me, he has such a huge potential and now it’s up to him to exploit it and we will support him, all coaches and teammates”. pic.twitter.com/aRfkgdjfvl

— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) August 5, 2023

Med Rasmus Højlunds skifte fra Atalanta i den italienske Serie A til Manchester United i den engelske Premier League og dermed til ’Theatre of Dreams’ i Manchester har dansk fodbold fået påklistret et interessant ’mærkat’, der borger for en relativ god talentudvikling med afsæt i landets beskedne befolkningstal. Nu har vi hele to danskere i Manchester United, når Højlund som en komet på den internationale fodboldhimmel gør den mere erfarne stjerne Christian Eriksen selskab. Det er et skifte, der med en prisskilt på over 500 millioner danske kroner, både giver forhåbninger om, at vi har en ung (20 år) og talentfuld dansk angriber, der med yderligere fodboldmæssig udvikling og gode medspillere på et tophold i Premier League kan flyve helt op i den absolutte verdenstop om nogle år og henrykke fodboldfans fra alle verdens kontinenter. Det kan klubben på ‘drømmeadressen’ set med fodboldbriller medvirke til, hvis det hele flasker sig for Højlund. Omvendt er det også et prisskilt, der lægger et mentalt pres på det unge stjerneskud, men mon ikke den femårige kontrakt skaber en tålmodig kontekst i Manchester. Højlunds kometkarriere i Østrig og særligt i Bergamo hos Atalanta i en svær (for angribere via det defensive taktiske fokus i ligaen) top 5 liga som Serie A og på det danske landshold vidner i hvert fald om en knægt, der evner at holde ’snuden i lærings- og udviklingssporet’ og dermed sikre en performance rodfæstet i stærk mentalitet, når chancen byder sig.

Let’s get started So happy to be part of the biggest club in the world! I want to say a huge thank you for the warm welcome at Old Trafford pic.twitter.com/SHTIwvsCf5

— Rasmus Højlund (@RasmusHojlund10) August 5, 2023

Jeg kan som dansk fodboldentusiast ikke lade være med at glæde mig over denne Højlund-transfer. Alligevel kender jeg til faldgruberne i professionel fodbold, men vælger at være den optimist, der ser muligheder i de vanskeligheder, der altid vil eksistere omkring at slå igennem på dette niveau. Prisskiltet og den danske transferrekord er nu slået. Lad os håbe, at Højlund kan bære det meget høje transferbeløb, som i en dansk kontekst er gigantisk, men som ikke overrasker mig med udviklingen i den internationale fodboldøkonomi in mente. Der er flere influerende elementer i det udsagn, bl.a. at følgende (ikke en udtømmende liste) spiller ind på prisen på fodboldspillere:

• Potentielle og langsigtede investeringer: En ung fodboldspiller med Højlunds kometagtige gennembrud er en investering i fremtiden for Manchester United. Her spiller længden på aftalen, d.v.s. den femårige periode ind som en anerkendelse af, at Højlund har potentialet og evnerne til at udvikle sig og forbedre sig over tid. Sidstnævnte fører alt andet lige (ceteris paribus) til øget individuel performance og en (forhåbentligt) løftestang for klubbens performance og dermed for spillerens samt klubbens økonomiske værdi og kapitaliseringsmuligheder. På den front er investeringen i et stjernefrø som Højlund et billede af, at Manchester United ikke kun ser på unge talenters umiddelbare og nutidige bidrag, men også på deres langsigtede og fremtidige indflydelse på holdet. Ten Hag er en træner, der med en forhistorie i Ajax Amsterdam er udviklingsorienteret samt velvidende om, at sammenhængen mellem spillerindkøb, klubfilosofi, spillestil, spilsystem og øvrige fodboldfaglige grundprincipper (f.eks. taktiske spilmønstre, adfærdsmæssige karakteristika etc.) skal være tilstede og er blevet diskuteret i relation til store investering. Mon ikke det har spillet ind her…..;

Ten Hag on Højlund. “He’s a real frontman. Very direct to goal, a very good presser, a physical presence. In the balance of this squad, we needed that, alongside Rashford, another player who is direct and can score goals. That’s all in his mind: he wants to score goals… pic.twitter.com/40o6UWnRhf

— Ben Jacobs (@JacobsBen) August 5, 2023

• Gensalgs- eller videresalgsværdi: Manchester United har købt Højlund, fordi klubben håber på en performancemæssig transformation med positivt fortegn i relation til Højlund. Forhåbningerne om dette presser prisen, men Højlunds nuværende performancehistorik er koblet med Manchester Uniteds sportslige arv, klubbens brand og markedsposition også en form for målestok mod at kunne opnå en høj videresalgsværdi i fremtiden. Unge spillere som Rasmus Højlund kan altså være en god langsigtet løsning for klubben, der potentielt tjener holdet i mange år og løfter muligheden for en betydelig videresalgsværdi i fremtiden. Manchester United og lignende store klubber kan nemlig gennem udvikling af unge spillere og disse spilleres etablering på et fodboldmarked med stort spotlight være medvirkende til den tendens, at sådanne spilleres transferværdi vil stige. Fodboldøkonomien har udviklet sig gevaldigt siden 1990erne, da der er kommet endnu flere penge i topspillernes lommer og større inflation omkring transferpriser – se bare på at Superligaklubber nu sælger spillere for priser over 100 millioner danske kroner. Denne strategi giver klubberne mulighed for at tjene penge på investeringen i talent (eller i hvert fald at få en del af beløbet tilbage), hvis spilleren skal skydes af på transferrampen på et senere tidspunkt af den ene eller anden årsag. Sat lidt på spidsen og med et glimt i øjet uden at tale klubben ned, så har Chelsea jo været vanvittigt dygtige til at identificere talent, hvis man kigger på spillere som Salah eller De Bruyne. De blev dog ikke store Chelsea-spillere, men de er om nogle eksempler på stærke nuværende offensive fodboldstjerner, der ikke slog igennem i den første topklub, men derimod i den grad i den næste;
• Konkurrencen og et marked præget af knaphed: Udbud og efterspørgsel er uundgåelige faktorer, når transfermarkedet skal diskuteres. ’Talent’ er essensen af fodboldøkonomiske investeringer i professionel fodbold; der skal investeres i talent for at være konkurrencedygtig, og derfor er der stor efterspørgsel efter talentfulde unge spillere. Klubberne, særligt de globale topklubber som Manchester United, konkurrerer hårdt om at sikre spillere med unikke kvalifikationer. Der er dog en markedsmekanisme i form af knaphed, som spiller kraftigt ind her. Mål afgør fodboldkampe, og der er få spillere med denne evne, så når unge spillere som Højlund pludselig scorer tre mål i en landskamp mod Finland og samtidig bryder igennem lydmuren på klubniveau i Østrig og Italien som kontinuerlig målscorer, så ringer transferklokkerne. Den konkurrencemæssige situation, hvor flere topklubber har haft Højlund på blokken, stimuleres af ’FOMO’effekten’, og denne frygt for at miste den næste store angrebsstjerne booster med sikkerhed transferprisen. Klubbernes indtægtsgenerering er nemlig en funktion af ’win maximization’ og samtidig begunstiget af ’the winner takes it all’ princippet, der gør, at en klub som Manchester United alt andet lige er villige til at betale en høj transferpris for at slå deres rivaler. At Højlunds kontrakt så er på fem år spiller selvfølgelig ind amortiseringsmæssigt, ligesom der kan være et godt købmandskab på løndelen (billigere end at købe en etableret stjerne på 25 år) ved at skrive med en spiller, der endnu ikke har vist sit værd kontinuerligt i en decideret global topklub, der både ønsker at kæmpe om Premier League titlen, men også om Champions League trofæet;

• Fodboldøkonomiens markedsinflation: Fodboldtransfermarkedet har oplevet anseelig inflation siden 1990erne. En topklub som Manchester United, eller andre globale topklubber, har nydt godt af den polarisering, der har været på indtægtsfronten i international fodbold. Topklubberne nyder godt af flere økonomiske ressourcer, og i bestræbelserne på at styrke deres holds konkurrencedygtighed kommer villigheden til at øge transferforbruget og kapre unge talenter ind som en naturlig konsekvens. Det er sket, selvom fodboldens instanser med UEFA i spidsen, ovenpå det økonomiske morads i fodbolden i kølvandet på COVID-19 og for at tilgodese fodboldens solidaritet og bremse den hastige inflation og polarisering, har pustet til nye governance-vinde;
• Globalisering og scoutingnetværk: Wyscout er bare et eksempel på et teknologisk værktøj, som kendetegner fodboldklubbernes fintmaskede scoutingsystem. En topklub som Manchester United er ingen undtagelse. Fodboldøkonomien er præget af at være en netværksøkonomi, og det belyser vigtigheden af en netværksstruktur (noget som også har affødt flere flerklubsejerskaber og porteføljemodeller målrettet mod investeringsmæssige synergieffekter). Alt dette styrker sandsynligheden for at identificere unge talenter fra forskellige lande og kontinenter, og i sidste ende bidrager det til et mere konkurrencepræget og dermed dyrere marked i jagten på unge talenter; Manchester United står jo ikke alene her: det er blevet endnu sværere at spotte ’undervalued’ spillere – og de forskellige klubber kigger typisk i de samme systemer, selvom de globale topklubber med tiden har udviklet deres egne tilgange.
• Medier og italesættelse: Fodboldbranchen er blevet mere event-, marketing- og mediedrevet, hvilket også ses i præsentationen af store indkøb fra fodboldens transfermarked. Medierne (både de traditionelle massemedier som nye digitale platforme og de sociale medier) er garanter for styrket opmærksomhedsskabelse omkring unge talenter (ja faktisk endnu tidligere end nogensinde før – helt ned i børne- og ungdomsfodbolden og ikke kun for seniorspillere, som Højlund eller Haaland). Den slags kan skabe en form for hype eller buzz, der yderligere influerer markedsværdi over tid, hvis den spillemæssige performance følger trop. Følgeskabet fra fans og medier omkring unge spillere kan endda skabe en form for ’bias’, som kan påvirke nogle klubber. Det er dog mere tvivlsomt, når fokus er på topklubber med gennemarbejdede strukturer, selvom historikken på transfermarkedet og indvirkningen fra ’FOMO’-effekten viser eksempler på tvivlsom ageren på transfermarkedet;
• Branding og kommercielle indtægtsstrømme: Unge spillere med exceptionelt talent og salgbare egenskaber, både vedr. sportslig performance, men også relateret til andre aspekter ved en atlets personlige brand, kan forbedre en klubs (særligt en global topklub som Manchester Uniteds) brandingmuligheder og de afledte indtægtsstrømme. Stjerner flytter kunder og markedsandele, og det hybride brandingforhold, som eksisterer sammen med en topklub som Manchester United skaber ny markedsmæssig tilstedeværelse og adgang for både klub og spiller. Derfor kan en spillers popularitet hurtigt føre til øget trøjesalg, sponsorater og kommercielle partnerskaber samt en brandmæssig aktivering, der gør spilleren til et værdifuldt aktiv, som rækker ud over spillerens bidrag på banen;
• Økonomiske incitamenter: Højlunds transfer er et godt eksempel på, at FC København, Sturm Graz og Atalanta har formået at lukrere på det økonomiske incitament og den transferpris (inkl. videresalgsklausuler), der eksisterer i at identificere, pleje, udvikle og promovere unge spillere gennem deres akademisystemer og vejen til det professionelle a-hold. Som følge heraf er der en integreret motivation til at udvikle og sælge disse spillere for betydelige transferbeløb; den professionalisme er vel, hvad der adskiller ’betalt’ og professionel fodbold   Hvis Højlunds transferværdi stemmer overens med Manchester Uniteds finansielle strategi, så viser denne case, at han har været et attraktivt transfermål sammenlignet med dyrere alternativer;

• Strategisk planlægning: Stærke fodboldklubber arbejder kontinuerligt og kompetent med langsigtede transferstrategier, der involverer scoutingen og identifikationen af unge talenter. Manchester United ser Højlund som en del af deres planer for fremtiden, og her spiller timingen omkring alder, men også det gode købmandskab ind, da der kan være en stor økonomisk fordel ved at sikre Højlunds kompetencer tidligt;
• Fodboldfilosofi: Manchester United kan ligesom andre topklubber prioritere unge talenter med potentiale til at vokse og tilpasse sig klubbens fodboldfilosofi. Her bliver det selvfølgelig et spørgsmål om, hvordan Højlunds spillestil og indstilling passer sammen med klubbens sportslige visioner og spillemæssige identitetstræk (jf. spilfilosofi, spillestil etc.) – der bliver vi klogere med tiden;
• Sportslig succes: Der er en ingen substitut for sportslig succes i professionel sport. Højlunds transfer manifesterer, at Manchester United investerer i et ungt talent, som har vist sit værd for det danske landshold og i en relativ stærk liga som Serie A. Derfor er denne transfer en del af Uniteds langsigtede strategi for sportslig succes. At udvikle en stærk kerne af unge spillere kan assistere til vedvarende succes og potentielt reducere behovet for dyre transfers i fremtiden;

Nogle af ovenstående udviklingstendenser (listen er ikke udtømmende) har bidraget til de stigende transfersummer over tid for unge talenter på fodboldens transformationsøkonomiske transfermarked. Lad os håbe at Højlund også brager igennem i Manchester United. Det vil være godt for dansk fodbold og det danske landshold.

The post Højlunds transfer til Manchester United er et relevant mærkat for dansk fodbold appeared first on Kenneth Cortsen.