I år har vi holdt sommerferie sent. Vi har haft gode uger, fyldt med dejlige solskinsoplevelser, også selvom solen ikke hver dag har vist sig fra en skyfri himmel. Vi har oplevet og opladet. Oplevelsen af hvor meget det betyder at lade sig distrahere fra hverdagen, og Opleve Nyt er denne sommer i den grad gået op for os. Derfor har vi besluttet at genindføre barndommens søndagsture. 

Fra nu af er søndagene i kalenderen markeret med en stor stjerne, i håb om at Disse fridage kan blive til stjernestunder, hvor vi sammen tager afsted. Drager hjemmefra uanset vejrudsigtens forudsigelse. Væk  fra det vante. Tilbagelægge en længere eller kortede strækning, opleve nyt og andet. Ude eller inde.

Vi tog hul på disse søndagsture i går, på feriens allersidste dag. 

 Vi kørte til Buderup Ødekirke, som i weekenden havde fået nyt liv, og pludselig ikke var så øde mere. Det rå og kølige rum udgjorde en kontrastfuld ramme til de Mange forskelligartede malerier. Tog intet fra billederne, men gav rigtig meget.

  
Kunstnergruppen  Liv udstillede her. Min veninde gennem 30 år, som jeg ikke havde set i lang tid, var en af udstillerne. At hun selv var tilstede overskyggede oplevelsen af de mange ophængte malerier. En glæde at mødes efter mange år. Ikke blot fordi jeg kender kunstneren Eva Dalby- Jakobsen, så imponerede de abstrakte motiver fra hendes hånd. Disse billeder formår at forene det stramme, stringente med brydninger, der ” forstyrrer” øjet, afløse regelmæssigheden af overraskelse.  

 Måske er hendes motiver lige netop et billede af menneskelivets uforudsigelighed. Ingen af os mennesker går gennem tilværelsen uden at blive “forstyrret”, i større eller mindre grad. Bedst som man forestiller sig, at alt går sin vante gang, så tvinges man, enten selvvalgt eller ufrivilligt, til at standse op. En forhindring eller positiv overraskelse venter forude.  

 Søndagsturen fik sin debut. Denne søndagstur blev ikke blev lang, vi bevægede os ikke langt hjemmefra. Men dagen bragte oplevelse og overraskelse.