Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

30 Fede Rygsække til Mænd

30 fede rygsække til mænd

I forhold til at transportere sine bøger, laptops, tablets, gadgets og hvad man ellers har, er der ganske mange muligheder. Skal transportmidlet være en attachetaske? Måske en skuldertaske? Eller hvad med en traditionel computertaske? Det er alle gode muligheder, men faktisk er der en fjerde mulighed.

Nemlig rygsækken.

Rygsækken er muligvis ikke den mest elegante eller klassiske løsning, men bruger man lidt tid på det, er det muligt at finde et par særdeles acceptable modeller. I Denne omgang har jeg samlet en håndfuld fede rygsække til mænd, der foretrækker rygsækken. Eller du behøver ikke foretrække rygsækken. Det kan også være rart blot at have mere at vælge mellem. Forandring er ikke altid det værste.

I øvrigt er en rygsæk lidt mere afslappet end eksempelvis attachetasken. Derfor er rygsækken også god til strandturen, fitnesscenteret og lignende aktiviteter.

Blå RAINS messenger rygsæk

RAINS / 499 / Hop til shop

Danske RAINS har vundet stor popularitet både i vores lille land og den store verden. Særligt deres regntætte rygsække er blevet ekstremt eftertragtede, men hvorfor? Jeg tror, at det er deres unikke kombination af stilrent, dansk design, der forenes med solid kvalitet og lave priser.

Det er stort set umuligt at finde en rygsæk, der prismæssigt kan konkurrere med RAINS, hvis både design og kvalitet skal være i top. Med andre ord er RAINS er glimrende sted at starte og slutte, hvis du er på udkig efter en fed rygsæk til dagligdagen.

Beige Filson rygsæk af slidstærkt kanvas

Filson / 2299 / Hop til shop

Amerikanske Filson har lavet rygsække siden 1897. Tror du de ved, hvordan man laver en rygsæk? Åh jo. Deres rygsække er designet til naturelskeren, den opdagelsesrejsende og typen som i det hele tiden er klar på et eventyr.

Kvaliteten på Filson rygsække er af ekstraordinær høj kvalitet, hvilket også afspejles i prisen, men du kan være helt rolig, for sådan en rygsæk vil følge til i graven.

Stilren sort læderrygsæk fra Ralph Lauren

Polo Ralph Lauren / 4199 / Hop til shop

Ralph Lauren har kastet sig ud i at lave rygsække. Mig bekendt er det nyt eller også har de bare øget fokus. Uanset hvad er denne sorte læderrygsæk en af mine personlige favoritter. Designet er ganske enkelt perfekt.

Den grove kernelæder giver rygsækken et råt design uden at bryde det elegante og minimalistiske design. Jeg er dybt forelsket!

Sort Montblanc rygsæk af læder

Montblanc / 6100 / Hop til shop

Lige så forelsket er jeg i denne sorte Montblanc rygsæk. Franske Montblanc har en helt unik evne til at lave eksklusive accessories til mænd, der kun ønsker det absolut bedste. Det er kompromisløs kvalitet, som giver en levetid, der overstiger den gennemsnitlige levetid for en dansker.

Hvis du mangler en skoletaske til universitetet og har mønt på kontoen, er dette den perfekte rygsæk. Husk i øvrigt at have en Montblanc pen og notesbog i forlommen.

Letvægtsrygsæk fra Ralph Lauren

Polo Ralph Lauren / 1399 / Hop til shop

Som du kan se, tæller Ralph Lauren’s udvalg af rygsække lidt af hvert. Det er jo sådan set fra den ene yderlighed til den anden. Der er ingen tvivl om, at jeg foretrækker den sorte, stilrene rygsæk af læder, men der er altså også noget fedt over denne model, som er tyvstjålet fra 1990’erne.  Hele designet hører en smuk æra til. Som barn opvokset i halvfemserne, bliver jeg også en anelse nostalgisk, når jeg ser sådan en rygsæk.

Jeg ville helt klart bruge rygsækken til mine mange hikes i naturen, som er en af mine store hobbyer. Der er ikke noget bedre end at fare vildt i grønne, bjergrige omgivelser.

Sort Kenzo rygsæk af læder

Kenzo / 5299 / Hop til shop

Kenzo er et af mine yndlingsmærker. Jeg har alt fra Kenzo trøjer, Kenzo t-shirts og Kenzo espadrillos. Deres produkter spiller generelt bare skide godt. Selvfølgelig får man lov at betale for det, men kvaliteten gør til gengæld også at man har en følgesvend for en meget lang periode.

Det fede ved Kenzo er også deres unikke designs. Selv en stilren sort læderrygsæk som denne, har et unikt touch i form af den ikoniske Kenzo tiger, som kan anes ved nærmere eftersyn. Rygsækken er af fornem kalveskind, som kun bliver pænere med tiden.

Sandqvist rygsæk med grafisk mønster

Sandqvist / 1699 / Hop til shop

Rygsække findes i mange forskellige støbninger – nogle mere unikke end andre. Og denne Sandqvist rygsæk må siges at tilhøre sidstnævnte kategori. Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om den. Jeg både hader og elsker den, men jeg hælder til den positivtladede følelse.

Det er ikke en rygsæk, jeg ville bruge som fast ledsager på universitetet. I stedet ville det være rygsækken, som jeg har til de korte dage, hvor der kun skal en enkelt eller to bøger med. Vigtigt at notere er, at rygsækken maksimalt kan rumme en 13″ bærbar computer.

Det er i øvrigt en fed rygsæk at lege med ift. sammensætning af et outfit. Kan du forestille dig et par sorte chinos, blå sneakers og en blå hættetrøje? Det ville være modigt og helt sikkert mega fedt!

Retro læderrygsæk i cognac

Morris / 1999 / Hop til shop

Svenske Morris skuffer sjældent, når det kommer til den elegante herremode med vægt på kvalitet og tidløshed. Denne læderrygsæk som er dyppet i en eksklusiv cognac, er velegnet til herren, som kører en semi-minimalistisk livsstil med mantraet “less is more“.

Der er nemlig ikke plads til voldsomt meget i denne rygsæk, men der er plads nok. For mit vedkommende indeholder min rygsæk ikke meget mere end en bærbar computer, oplader, notesbog, Kindle og et par andre praktiske sager.

Derudover ser rygsække i denne størrelse bare godt ud, hvor de større rygsække kan virke en anelse for voluminøse.

Sindssyg Peak Performance rygsæk til ekstreme forhold

Peak Performance / 3399 / Hop til shop

I og med der er 30 rygsække på menuen, er der også plads til lidt af hvert. Hvad siger du for eksempel til denne rygsæk fra Peak Performance? Ret vanvittig rygsæk, ikke? På mange måder er den skide grim, men det er også et eller andet cool over den. Og hvis du rent faktisk leder efter en rygsæk, der kan tjene praktiske formål så som at vandre op af bjergside midt i en snestorm, jamen så er det denne, du skal have.

Den praktiske rygsæk er fyldt med smarte features og velplacerede lommer, der giver bekvem adgang til de ting, du pludseligt får brug for. I mit tilfælde ville det eksempelvis være en lommelærke med iskold gin.

Navyblå rygsæk med læderstropper

Mismo / 3499 / Hop til shop

Rygsække fra Mismo er produceret i Italien, men skabt på baggrund af den danske designarv. Det er rene linjer og perfektion, der gør sig gældende. Rygsækken er skræddersyet til den elegante minimalist, som netop sætter pris på de ting, der har gjort dansk design så eftertragtet i hele verden.

Kvaliteten på Mismo rygsækken er i top, og selvom materialet er af tætvævet nylon, har rygsækken en vandafvisende overflade, som gør den velegnet til dagligdagen i regnfulde Danmark. Det kan vi jo desværre ikke komme udenom.

Nydelig Kiomi rygsæk af imiteret læder

Kiomi / 299 / Hop til shop

Kiomi kan et eller andet, når det handler om at levere æstetiske og moderigtige produkter til lave priser.

Denne rygsæk kunne lige så godt koste 3000 kroner, men fordi den er lavet af imiteret læder og selvfølgelig heller ikke er af helt samme kvalitet, fås den til en tiendedel af prisen.

Det er altså helt ok, hvis du spørger mig.

Pæn og enkel Nike rygsæk i blå

Nike / 209 / Hop til shop

En rygsæk kan tjene en hel del formål, men nogle rygsække behøver ikke tjene mere end ét.

Sådan en enkel og i øvrigt billig Nike rygsæk er velegnet til sportslige aktiviteter. Går du eksempelvis til klatring, er det rygsækken for dig. Går du til atletik, er det rygsækken for dig. Går du til orienteringsløb, er det rygsækken for dig.

I virkeligheden kan du bruge den til, hvad du vil. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at den er mest ideel til sportsaktiviteter som følge af taskens sporty design.

Sort Alexander McQueen rygsæk af læder

Alexander McQueen / 3295 / Hop til shop

Derimod er denne sorte Alexander McQueen rygsæk ganske formidabel til hverdagsbrug til den studerende og i det hele taget folk, som ikke er tvunget til at bære de lidt mere formelle transportmidler som skuldertasken eller attachetasken.

Designet er enkelt og eksklusivt, hvor rygsækken er præget af karisma fra a til z.

Sort Michael Kors rygsæk med nitter

Michael Kors / 3695 / Hop til shop

Normalt ville jeg jo sige, at nitter er noget, der hører til de autonome ungdomshuset-typer.

Det betyder dog ikke, at nitter ikke kan bruges meningsfuldt. Det synes jeg, at denne rygsæk fra Michael Kors er et fornemt eksempel på. Her er nitterne nemlig anbragt dejligt symmetrisk og OCD-venligt.

Det er en unik og ret lækker måde at pynte en ellers klassisk rygsæk af læder. What’s not to love?

Sort Versace rygsæk af læder

Versace Versus / 2695 / Hop til shop

Versace går du aldrig galt i byen med. Og heller ikke deres sub brand Versace Versus, som er en tand mere prisvenligt end Versace Collection.

Men det klager vi jo ikke over. Det betyder nemlig, at denne frække rygsæk er til at have med at gøre med sit prisskilt på 2695.

Hvis du ikke allerede har fået øje på det, vil jeg bede dig henlede opmærksomheden på rygsækkens forkromede Versace logo. Er du ikke enig i, at det ser skide lækkert ud?

Stilren grøn Rains rygsæk

Rains / 599 / Hop til shop

For at det ikke skal være løgn, er denne herlige rygsæk den, jeg i øjeblikket bruger til hverdag. Det er der flere årsager til.

For det første er jeg ret glad for designet. For det andet har rygsækken overraskende meget plads med en smart rumfordeling. Og for det tredje er rygsækken 100% vandtæt, hvilket er afgørende for mig, når jeg tøffer rundt i det danske regnvejrsklima på mit elektriske skateboard.

Derudover er det en rygsæk, der er til at betale. Det skader jo heller ikke, vel?

Minimalistisk grå Rains rygsæk

Rains / 649 / Hop til shop

Rains, som i øvrigt er fra Danmark, har et dejligt stort udvalg af fede tasker, hvor det navnligt er rygsække, der gør sig gældende.

Jeg fik blandt andet øje på denne stilrene og i det hele taget skide tiltalende rygsæk, som er beklædt i min i øjeblikket yndlingsfarve. Derudover er det minimalistiske design helt i tråd med den tendens, vi ser i dag.

Less is more og keep it simple stupid er to sloganer, der er ganske beskrivende for den skandinaviske mode, som hele verden efterspørger.

Pæn sort rygsæk

Diesel / 899 / Hop til shop

Diesel har snedkereret denne enkle og pæne sorte rygsæk. Den er casual og glimrende til hverdagen. Taskens materiale er polyester, hvilket tilføjer en skinnende, men afbalanceret dimension til dens overall design.

Lækker cremehvid Sandqvist rygsæk

Sandqvist / 1795 / Hop til shop

Minimalistisk rygsæk i sort

Picard / 2195 / Hop til shop

Skal man ud i toppen af poppen-rygsække, kunne du overveje en minimalistisk sort rygsæk som denne fra Picard? Den har to rum med god plads til den digitale oppakning. Begge rum lukkes nydeligt vha. to sølvfarvede lynlåse. Derudover er der også en forlomme, der er glimrende til tabletten, smartphonen og notesbogen.

Rygsæk med paisley

Mi-Pac / 599 / Hop til shop

Hvis sort ikke er farven, kunne du måske være interesseret i en fed rygsæk med paisley? Personligt er jeg tosset med paisley, da mønstre og farver altid går op i en højere enhed. Det kræver naturligvis selvtillid at have sådan en krabat på ryggen, men ikke desto mindre er det skide classy.

Sort Levi’s rygsæk

Levi’s / 449 / Hop til shop

Skal rygsækken være klassisk pæn uden at prøve alt for meget, er Levi’s altid et sikkert valg. Designet er simpelt, men nydeligt. Derudover er kvaliteten selvfølgelig i orden. Det er den jo altid, når Levi’s har rørt ved det!

Sandfarvet rygsæk fra Sandqvist

Sandqvist / 1095 / Hop til shop

Sandqvist er specialister i at lave kvalitetsaccessories, hvor det primært er tasker, de specialiserer sig i. Derfor kan du også stole på, at du bliver glad for produktet, så længe du naturligvis bryder dig om designet.

Hvad synes du eksempelvis om denne sandfarvede rygsæk? Personligt er jeg tosset med kombinationen af det sandfarvede tekstil og læderdetaljerne. Det er både retro og elegant.

Nydelig lyseblå rygsæk

Herschel / 799 / Hop til shop

Nu hvor vinteren ligger bag os, skulle du måske overveje ryggesække i en sommerlig farve som eksempelvis denne lyseblå? Det er formentligt primært hipstere, der bider på krogen, men så længe du ikke går med tophue og ødelagte Converse, kan den snildt indgå i en klassisk pæn konstellation.

Eksklusiv marineblå rygsæk

Mi-Pac / 399 / Hop til shop

Blandt mine personlige favoritter af fede rygsække til mænd, er denne marineblå rygsæk. Den har et vildt eksklusivt look, hvilket er imponerende taget den lave pris i betragtning. Det er nu heller ikke ægte, men imiteret læder, der pryder rygsækkens ydre. Dog behøver tasker ikke være i ægte læder. Imiteret læder kan sagtens fungerer glimrende. Imiteret læder er derudover meget slidstærk, hvilket er et plus for den dagligt pendlende herre.

Koboltblå rygsæk i imiteret læder

Mi-Pac / 399 / Hop til shop

Mi-Pac er også modehuset bag denne lækre koboltblå rygsæk. Igen er det imiteret læder, men jeg mener ikke, at det er nogen stor chance at tage, hvis du beslutter dig for at kaste nogle gryn efter sådan en model.

Læderrygsæk dyppet i cognac

Royal RepubliQ / 1495 / Hop til shop

Tilbage i den lidt højere prisklasse finder du en herlig rygsæk, der er som dyppet og marineret i lækker skotsk whisky. Farven danner associationer til 60’erne, hvor netop cognacfarven trivedes. Over tid vil læderet få en endnu flottere patina, der som bekendt gør rygsækken unik og personlig.

Sort rygsæk med patineret læder

Topman / 399 / Hop til shop

Ja, det ligner ikke SC at have så mange prisvenlige produkter med i en og samme artikel. Ikke desto mindre er det tilfældet. Her er endnu en luksuriøs rygsæk af udseende, hvor det imiterede læder har fået en flot krakeleret behandling. Lækkert.

Billig rygsæk med eksklusivt look

New Look / 399 / Hop til shop

Ja, verden er af lave. En rygsæk til blot 199 kroner? Yes. Men er den pæn at se på? Yes, den er sågar eksklusiv. Personligt har jeg ikke erfaring med New Look, men fruen i huset har købt et par sko derfra, som var ganske acceptable ift. kvalitetsniveauet.

Stilren sort rygsæk i læder

Paul Smith / 4395 / Hop til shop

Paul Smith lukker ballet med den dyreste og i øvrigt lækreste model af de i alt 30 fede rygsække til mænd. Det der gør den til vinderen over dem alle, er det stilrene design, hvor navnligt det sorte læder markerer sig smukt. Den minder lidt om attachetasken fra Bally.

I det hele taget er sådan en rygsæk her et statement, der kun vil aftvinge respekt. Hvilken rygsæk foretrækker du?

LÆS NU:

25 fede lædertasker i bedste kvalitet

Følg mig på Instagram – her går det stærkt!

View this post on Instagram

Our ultimate 2020 goal is surpassing 100.000 subscribers. And that’s a pretty ridiculous goal, but aim higher than what seems reasonable.. as they say… so far the year has started out fantastic with 1700 subscribers in just 10 days. If we continue on that scale the 100K will happen around Christmas. We got so many videos in the pipeline right now and the more we grow the more motivating our YouTube adventure becomes. Thanks to everyone who follow us on YouTube! . . . #alentejo #beja #vlogging #vlogginglife #youtube #youtuber #youtubers #vlogger #vlogs #stayclassy #stayclassyvlog #subscribe

A post shared by STAY CLASSY VLOG (@stayclassydk) on

Kender du i øvrigt min YouTube kanal?

Vi bor i Portugal, hvor vi laver videoer tematiseret omkring vores liv. Det inkluderer rejser, spændende restauranter, god humor og en masse sjov og ballade!

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Indlægget 30 Fede Rygsække til Mænd blev vist første gang den Stay Classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

30 Fede Rygsække til Mænd

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×