Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

10 Dyre Tøjmærker Som Altid er Pengene Værd

Hvilke dyre tøjmærker er altid pengene værd?

Jeg behøver selvfølgelig ikke nævne, at der nok ikke findes et objektivt svar på et sådan spørgsmål. Det vil altid være et spørgsmål om præferencer og prioriteter. Lad os derfor sætte nogle rammer, således vi kan nærme os en relativt objektiv besvarelse.

Et dyrt tøjmærke er kun pengene værd, hvis man sætter pris på god kvalitet forenet med et design, der korrelerer med tidens tern. End ikke de bedste argumenter vil være nok til at overbevise den trofaste Deichmann-herre om, at et par håndlavede sko fra Cheaney er 4500 kroner værd.

Jeg synes eksempelvis heller ikke, at en Hermés Birkin-taske til kvinder er +60k værd, da 80% af prisen er et resultat af en latterlig efterspørgsel, der bygger på fortællingen om kejserens nye klæder. En gang kalvelæder kan aldrig være så meget værd, hvis man lige tager de logiske briller på.

Når nu det handler om dyre tøjmærker, der er altid er pengene værd, skriver jeg også implicit, at der er dyre tøjmærker, som ikke er det værd.

Men hvorfor er nogen dyre tøjmærker mere værd end andre? Det primære kriterie for dyre tøjmærker, som er pengene værd, er at Deres produkter ikke kun har sin relevans her og nu. Det er de færreste, der har økonomien til at smide skejsere efter trends med hurtig udløbsdato. Der er farverige mærker som Just Cavalli, Versace og D.GNAK gode eksempler på dyre tøjmærker med produkter, hvor relevansen ofte er kort.

Fælles for de dyre tøjmærker, jeg går efter, er at deres kollektioner er præget af tidløse designs.

Jeg har samlet en portion dyre tøjmærker, som mere eller mindre lever op til dette krav. Fælles for dem er ligeledes en uovertruffen kvalitet, der giver en lang levetid.

Når jeg køber en blazer køber jeg den med henblik på at bruge den adskillige år. Jeg ser den som en investering i garderoben, der giver afkast i form af mange lækre outfits og ikke mindst en storm af komplimenter fra smukke kvinder. Det’ klart!

Etro

Shop Etro online

Blandt mine personlige favoritter af dyre tøjmærker har vi italienske Etro. Jeg kan simpelthen ikke få nok af deres evigt flotte og altid kunstneriske kollektioner. Etro er helt klart ikke for alle, idet deres tøj oftest er farverigt og spraglet. Dog er de begyndt at diversificere mere end for blot et par år siden, således der også er klassiske klude på hylderne at finde.

Der er ingen tvivl om, at Etro er et dyrt tøjmærke, men det der gør, at jeg ikke skræmmes væk af deres priser er min allerede solide erfaring med deres produkter.

Det er seriøs kvalitet. Et eksempel er et par sneakers jeg købte tilbage i slutningen af 2014. Dem går jeg stadig rundt i her 6 år senere. Imponerende? Jep, det er italiensk kvalitet, når det er bedst!

TOD’s

Shop TOD’S online

Det tøjmærke jeg har smidt flest penge efter er uden sammenligning TOD’S, der ligesom Etro har rødder i Italien. TOD’S har i mange år været overvejende fokuseret på sko, hvor deres delikatesse er deres såkaldte driving shoes.

De blev designet til velhavere tilbage i 60erne, som for eksempel havde en sportsvogn og ville sikre sig at de havde god kontakt til speederen. Og det var selvfølgelig i forlængelse af skoens elegante design, der i særdeleshed henvender sig til den stilfulde italiener, der forstår sig på et outfit, der gør damerne bløde i knæene.

Jeg har vel haft over 15 par TOD’S sko hvis ikke mere, hvoraf majoriteten er deres netop deres driving shoes. Grunden til min fascination af TOD’S skyldes deres simple tilgang til at lave sko i høj kvalitet, som både kombinerer stilrenhed og en anelse flamboyance.

I løbet af de seneste fem år har TOD’S udviklet sig til at være et A-Z modehus forstået på den måde, at de også laver jakker, trøjer, tasker og så videre.

Thom Browne

Shop Thom Browne online

Thom Browne er helt klart det dyreste tøjmærke, du finder i denne artikel. Det er stinkende dyrt, men stinkende lækkert. Kan man sige det?

Nå, men Thom Browne forelskede jeg mig i for en håndfuld år siden. Det startede med et par solbriller, som jeg i øvrigt skrev en artikel om med titlen “Verdens dyreste solbriller er også verdens fedeste solbriller“. Solbrillerne kostede omkring 7.000 kroner, og da jeg skrev artiklen var jeg ret overbevist om, at jeg aldrig ville komme til at eje dem. Sidste år fandt jeg dem så helt tilfældigt på en shoppetur i Lissabon, hvor jeg ikke havde andre valg end at slå til.

Vil du se dem?

View this post on Instagram

A post shared by STAY CLASSY VLOG (@stayclassydk) on

Hvis du kan abstrahere for mit hoved, er det muligt at få en idé om, hvor sindssygt flotte de.

Men hvad er idéen med at bruge så mange penge på et tøjmærke som Thom Browne? Det er der jo ingen, som har råd til? Og det er jo rigtigt nok i de flestes tilfælde.

Den måde jeg ser Thom Browne på, er at jeg kan dagdrømme om deres produkter, hvor jeg normalt udpeger et enkelt item, som jeg vil spare op til. Jeg kommer aldrig til at fylde garderoben med Thom Browne, men sådan et par solbriller er dybt seriøst en kilde til daglig glæde.

Og dét gør det dem det absurde beløb værd. Samme gør sig gældende for mine Thom Browne sneakers. Efter min mening er det Thom Browne et modehus, som laver kunst, du kan have på.

NN07

Shop NN07 online

NN07 startede ud som en dansk virksomhed tilbage i 2007, men er sidenhen blevet delvist opkøbt af investeringsfonde. Og det har været med til at gøre NN07 til et internationalt powerhouse, hvad angår modetøj i den lidt dyrere ende.

Dog er NN07 ikke et dyrt tøjmærke i traditionel forstand som Gucci og Louis Vuitton. NN07 er et dyrt tøjmærke, men til overskuelige priser. Og det er en af de ting, jeg sætter pris på. Det er nemlig ingen hemmelighed at priserne, du finder ved eksempelvis Gucci er en anelse i kategorien “kejserens nye klæder”.

NN07 er fast afsender på tøj i fænomenal kvalitet, så hvis jeg skal have et jeans, er det mit øjeblikkelige go to place.

Deres kollektioner er tydeligt præget af de danske rødder. Det er stilrene designs, som godt kan beskrives som klassisk elegance kombineret med minimalistiske linjer.

A.P.C.

Shop A.P.C  online

Franske A.P.C er et år ældre end mig, nemlig 1987. Dog blev jeg først bekendt med A.P.C. tilbage i 2015, da jeg købte mig en hættetrøje, som skulle vise sig at være den lækreste hættetrøje, jeg nogensinde skulle eje.

A.P.C. er meget lig NN07 prismæssigt, men med et mere målrettet fokus på en ready-to-wear mode, der tager udgangspunkt i råt, men eksklusivt tøj til hverdagen.

A.P.C. tilbyder en fornem kombination af stilrene, rå og lækre designs med rimelige priser taget den meget høje kvalitet i betragtning.

Lanvin

Shop Lanvin online

Franske Lanvin er synonymt med moderigtig påklædning af højeste kaliber. Det er blandt de dyre tøjmærker, jeg holder mest øje med af den simple grund, at deres kollektioner er lige efter mit hoved.

I øjeblikket er det i særdeleshed deres stilrene og eksklusive sneakers, der fanger min interesse. Sneakers er i det hele taget mere in end nogensinde, hvorfor Lanvin’s brede samling er et fornemt sted at kigge, når der skal shoppes casual fodtøj. Et par Lanvin sneakers koster mellem 2500 og 3500 kroner. Dette prisleje kan kun retfærdiggøres, når design og kvalitet går op i en højere enhed. Og det gør det.

Cheaney

Shop Cheaney online

Alle mænd bør eje et par ægte håndlavede herresko, hvor navnligt et par brune brogues er at foretrække. Desværre er det ikke tilfældet, hvilket kun kan undre, for man skal da være ret umoden i kraniet, hvis ikke sådanne sko er tiltalende at se på.

Der er mange gode tøjmærker der kan finde ud af at lave ægte håndsyede herresko, men Cheaney er altid et kanon godt valg. Cheaney har i øvrigt også lavet elegante herresko siden 1886. Sådan en erfaring skulle næsten være til at stole på. Hvis du er ude efter et par lækre håndlavede sko og Cheaney ikke er at finde på hylderne, bør du kigge efter Loake, Church’s, John Lobb eller Crockett & Jones.

Shop Bally online

Der er vist ikke nogen, som er i tvivl om, hvad Bally står for. Bally er luksus hele vejen igennem og det får du også lov at betale for. Et par sneakers løber hurtigt op i 3500 og sådan kan vi blive ved. Det’ dyrt.

Til gengæld er det også den bedste kvalitet, du kan forestille dig. Selvom jeg nogen gange kaster om mig med kvalitetsprædikatet, kan det ikke stresses nok i denne sammenhæng. Hvad end det er tasker, sko eller tøj, sikrer kvaliteten som regel en levetid, der er så lang, at den kan klare et generationsskifte eller to.

Polo Ralph Lauren

Shop Polo Ralph Lauren online

Det kan du godt være, at Ralph Lauren ligner en klon af Hector fra Breaking Bad, men om nogen han forstår sig på klassisk herremode. Ralph Lauren har været en stor bidragsyder til klassisk herremode og sat rammerne for tidløs herreekvipering.

Ralph Lauren fås i forskellige labels, hvor Purple Label er det fineste og dyreste. Hvis du en dag befinder dig i Paris, bør du tage en tur forbi deres franske flagskibsbutik. Det er ukristeligt dyrt, men ligeledes ukristeligt lækkert.

Jeg har aldrig rigtigt gjort så meget i Purple Label, men i stedet holdt mig til det mest populære label, som naturligvis er Polo Ralph Lauren. Polo Ralph Lauren er til at betale, men bliver alligevel hurtigt pricy, hvis der skal købes en blazer, jakke eller lignende.

Polo Ralph Lauren har altid udgjort en væsentlig del af min garderobe, hvorfor jeg også kan stå inde for alle facetter af deres produkter. Lige fra den gode pasform til de klassiske linjer, der altid gør sig gældende, er det svært ikke at føle sig tilpas i klæderne.

I øjeblikket er Ralph Lauren dog lagt lidt på hylden, da det er minimalismen der trender i min garderobe og der er tøj fra Ralph Lauren lidt for meget ovre i den gode gamle klassiske genre. Alligevel går jeg både i quiltet Ralph Lauren jakke- og vest med en god portion skjorter, der ligeledes bruges. Helt gemt væk på de støvede hylder er Ralph altså ikke.

Oscar Jacobson

Shop Oscar Jacobson online

Svenske Oscar Jacobson laver nogle af markedets flotteste blazere og jakkesæt, der samtidig er lavet med kærlighed helt ind til sømmene. Oscar Jacobson har en særlig evne til at lave lækre jakkesæt til forretningsmænd, men uden at jakkesættene bliver for konservative og kedelige.

Jeg vil gå så vidt at påstå, at Oscar Jacobson laver nogle markedets pt bedste jakkesæt, som ovenikøbet er til at betale. Der er ingen tvivl om, at Oscar Jacobson hører til blandt de dyre tøjmærker, men du skal ikke lægge meget mere end en tusse oven i det, du normalt giver for et Tiger of Sweden jakkesæt. Det skader heller ikke at tilføje garderoben lidt dynamiske effekter.

Orlebar Brown

Shop Orlebar Brown online

De fleste dyre tøjmærker jeg fremhæver i denne artikel går mange år tilbage, og mens det er godt med historie på drengen, er det ikke en forudsætning i min bog.

Orlebar Brown er nemlig blandt dyre tøjmærker, der er pengene værd, selvom modehuset første åbnede dørene i 2007. Orlebar Brown er lynhurtigt blevet kendt for deres kollektioner, der er præget af sol, sommer, glade dage og friske farver.

Deres badeshorts har opnået ikonisk status med deres fotoprint, hvor udvalget spænder vidt, men altid i et sommerligt setup. Det kan være palmestrande, en lækker villa med pool eller azurblåt havvand og en blå himmel afbrudt af enkelte skyer. Det er en befrielse at se reelle alternativer til det nogen gange lidt trivielle og lidt for klassiske badetøj.

Orlebar Brown startede primært med at sælge badetøj, men eftersom modehuset har fået vokseværk, breder deres kollektioner sig stille og roligt til almindelig påklædning, der kan bruges året rundt. I hvert fald hvis du bor på de lidt sydligere breddegrader.

Kenzo

Shop Kenzo online

Der findes forhåbentligt ikke mennesker med adgang til fjernsyn, internet og ret til fri færden på gaderne, som ikke er bekendt med Kenzo. Kenzo er et brand, der for alvor brændte sig fast på langtidshukommelsen tilbage i halvfemserne og op gennem nullerne frem til idag.

For mit vedkommende har Kenzo ikke været på radaren i en del år, men efter at have holdt lidt øje med deres færden på det sidste, er interessen genfundet. Det der gør Kenzo til et dyrt tøjmærke, der er pengene værd, er deres klare mission som bogstaveligt talt er “to shake up the ‘jungle’ world of fashion”.

Resultatet er kollektioner, hvor blandt andet deres ikoniske tiger figurerer i farverige udgaver fra top til tå. Deres sneakers er blandt mine personlige favoritter. Kenzo er efter min mening den perfekte kombination af det stilrene og det spraglede. Derfor vil en investering i deres sko gøre dig glad et godt stykke ind i fremtiden.

Følg mig på Instagram – her går det stærkt!

View this post on Instagram

Had one of the best experiences of my life the other day, when we climbed one of only two blue fire volcanoes in the world, Mt Ijen. It was not only an incredibly beautiful hike, but an exploration of a world that few people know exists. We can’t wait to share our video from this day. It was truly an unforgettable adventure . . . #mtijen #bluefireijen #ijencrater #java #eastjava #eastjavatrip #volcano #volcanoes #indonesia #visitindonesia #volcanology #hiking #hikingadventures #hikingtrail #nature #naturelovers #stayclassy #stayclassyvlog #youtube

A post shared by STAY CLASSY VLOG (@stayclassydk) on

Følger du min YouTube kanal?

Vi bor i Portugal, hvor vi laver videoer tematiseret omkring vores liv. Det inkluderer rejser, spændende restauranter, god humor og en masse kultur!

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Indlægget 10 Dyre Tøjmærker Som Altid er Pengene Værd blev vist første gang den Stay Classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

10 Dyre Tøjmærker Som Altid er Pengene Værd

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×