Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

191 suveræne gaveidéer til ham

Er du på udkig efter gode gaver til ham? Er du på helt bar bund? Er der ingen kreativitet at spore i hjernen?

Frygt ej.

Jeg har nemlig brugt uhyggeligt meget tid på at finde en grotesk stor samling af fremragende gaveidéer til ham.

Ja ham.

Det kan være din kæreste, storebror, lillebror, far, bedstefar, onkel, søn eller måske bare dig selv. Uanset hvilken fyr der skal have en gave, burde du være i stand til at finde en enkelt eller to her i rækken. Der er både små og store gaver til ham såvel som dyre og billige.

Det egentlige spørgsmål du bør besvare, inden du scroller ned er, hvor mange penge, du har tænkt dig at bruge på gaven.

Gaveidéerne er opdelt i kategorier, så det er lidt nemmere at finde rundt.

God gavejagt.

Gaver til ham – Oplevelser

Jeg har selv sagt, at man bør vægte oplevelser højere end materielle goder. Her slår du altså to fluer med ét smæk, for du får både lov til at give en fysisk gave samtidig med en spændende oplevelse. Hva’ behar!

Dinner in the Dark (København)

Dark Waiter / 995 p.p / Gå til shop

En af de mest unikke restaurationsbesøg jeg nogensinde har haft, er uden tvivl da jeg var til dinner in the dark. Godt nok var det i Kuala Lumpur og ikke København, men oplevelsen gætter jeg på er sammenlignelig.

Forestil dig, at du sidder i bældragende mørke i to timer, hvor du så får serveret en masse forskellige retter. Det er en diametral modsætning til et almindeligt restaurantbesøg, da dine sanser er langt stærkere, fordi du ikke bruger dit syn.

Din duftesans er stærkere. Dine smagssanser er stærkere. Og i det hele taget er du i en helt anden verden, som gør oplevelsen særligt mindeværdig.

Jeg var til dinner in the dark med min kæreste, Amalie, hvorfor jeg i særdeleshed kan anbefale denne gaveidé til kæresten.

Macaronkursus med fransk dessertkok

Terrible / 449 p.p / Gå til shop

Måske lyder det ikke som den bedste gaveidé til en herre og lige umiddelbart er det heller ikke. Men eftersom jeg selv har været på netop dette macaronkursus med franskmanden Frédéric Terrible, kan jeg afsløre, at det faktisk er rigtigt hyggeligt.

Det er igen en af de der gaveidéer, som er skræddersyet til kærestepar, tinder dates og ægtepar der trænger til nye oplevelser.

Kurset går ud på at lave velsmagende macaroner helt fra bunden, hvor man med kompetent vejledning (forhåbentligt) ender ud med nogle vellykkede af slagsen. Det fede ved kurset er, at du får en masse macaroner med hjem, hvor værdien med sikkerhed overstiger, det du kan få hos et konditori for samme pris.

Oplevelsen tager 2-3 timer og er enormt hyggeligt.

Kaffekursus med The Coffee Collective

The Coffee Collective / 570 p.p / Gå til shop

Som relativt ny i kaffeverdenen er denne gaveidé langt oppe på min personlige ønskeseddel. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at lære, hvordan man laver sådan en superduper hipsterkaffe efter kunstens regler.

For på nuværende tidspunkt er jeg en plebajer af højeste karat, da min morgenkaffe består af instant kaffe og et skvæt mælk. Det smager ikke dårligt, men jeg drikker det helt sikkert mere for effektens skyld end for smagens.

Gourmet- & spaophold på Marienlyst Strandhotel

Marienlyst Strandhotel / 3545 / Gå til shop

Hvis du virkeligt vil forkæle din partner, kan du med fordel investere i et luksuriøst gourmet- og spaophold på Marienlyst Strandhotel. For ovenstående beløb får du en pakke, der består af følgende:

  • Overnatning i superior-værelse med havudsigt.
  • 1 glas velkomstchampagne i Brasserie 1861.
  • Sammensæt selv din 3-retters menu i Brasserie 1861.
  • Entré til spa med indendørs og udendørs faciliteter.
  • Lån af badekåbe, slippers og 1 ekstra håndklæde.
  • Stor morgenbuffet.
  • Fri WI-FI.
  • Fri entré til Casino Marienlyst.
  • Gratis parkering.

Det er en fornem investering i parforholdet og en oplevelse, man vil se tilbage på med glæde.

Ginsmagning

fra 199 / Gå til shop

Gin har taget verden med storm. For kun få år tilbage var gin forbeholdt de indviede. Nu har pøblen fået øjnene op for ginens mange kvaliteter, hvorfor det ligeledes er blevet verdens mest populære spiritus.

Der er nemlig ikke ret mange ting her i livet, som kan konkurrere med en perfekt gin & tonic. Men faktisk behøver der ikke være tonic i en gin. Gin på egen hånd ligeledes et formidabelt nydelsesredskab, som jeg selv har brugt en hel del penge på at udforske.

Hvad end herren allerede er gin-aficionado eller helt grøn, er det en fremragende gaveidé, som han vil blive hjertens glad for.

Se om wakeboard og vandski kunne være noget

Hvide Sande / 360 / Gå til shop

Jeg har været prøvet wakeboarding eller at stå på vandski. Det er sgu egentligt lidt pinligt, for det er jo noget enhver mand, har interesse i at prøve.

Derfor er det også billigt sluppet, når du kan give ham begge dele for 360 kroner.

En forlænget weekend til Berlin

Du bestemmer prisen,- / Book hotel her

Er der noget en mand ikke ville have noget imod, er det en forlænget weekend til Berlin. Berlin er billig. Berlin er historisk. Berlin har øl. Berlin har det hele. En forlænget weekend til Berlin kan sagtens gøres for under 2000 kroner for to inklusiv fly, hvis man altså ikke skal ud og shoppe Prada og Gucci.

Tag i Tiergarten. Find små hyggelige steder og læg en masse billeder op på Instagram. Go’ tur!

Skal det være mere sommerligt, kan du tage et kig på disse 49 eksotiske rejsemål.

Sid bag rettet og kør Lamborghini på bane

2495,- / Gå til shop

Man behøver ikke engang have benzin i blodet for at have våde drømme om at testkøre en Lamborghini. Alle mænd drømmer inderst inde i at banke speederen i bund i en superbil. For 2500 kroner kan det lade sig gøre, og det er altså hverken trafik eller restriktioner. Det er pedal to the medal og fuld rebekka. Husk billeder på Instagram!

Mountainbikeophold i Slettestrand

2420,- / Gå til shop

Er man drevet af naturen og det sportslige kan med rette benytte sig af muligheden for købe en mountainbikingtur i en af Danmarks mange naturskønne skove. Det er en lidt anderledes oplevelse, og man kan måske spørge sig selv, om det ikke er lidt fjollet at skulle betale for en cykeltur. Man kan jo bare tage sin egen cykel og køre derudad.

Dog er jeg bare overbevist om, at man ikke vil få lige så meget ud af oplevelsen, som hvis man følges med en professionel, der givetvis også kender en masse sjove ruter.

Lav din egen flaske whiskey

399,- / Gå til shop

Hvilken mand holder ikke af whiskey? Jeg ved det ikke. Jeg kender i hvert fald ikke nogle mænd, som ikke sætter pris på at spytte i en 12 årig. Hvis man ikke har nok i at købe Glenfiddich, Glenkinchie og hvad de ellers hedder, har man muligheden for at lave sin egen whiskeyflaske til en pris, der i øvrigt er lavere end en toldfri flaske whiskey normalt koster.

Jeg gad godt kunne prale af at have brygget min egen flaske whiskey. Det er jeg ret overbevist om, at Ron Swanson ville godkende.

Luksuriøs whiskey-smagning

249,- / Gå til shop

Er herren mere interesseret i bare at drikke og samtidig få udvidet sin horisont, hvad angår whiskeyvæskerne, ville en luksuriøs smagning måske ikke være en tosset idé. Efter min mening kan whiskey udfordre smagsløgene endnu bedre end rødvin, og det siger vist ikke så lidt.

En lang svævebanepark med mellem trætoppe

Ledreborg Slotspark / fra 110,- / Gå til shop

Der gemmer sig et legebarn i os alle, og det kan mænd i særlig grad skrive under på. Mænd elsker at lege, hvorfor de fleste også vil blive enormt tilfredse med en svævebanetur i Ledreborg Slotspark.

Vær kaptajn på verdens vildeste krydstogtskib

Emerald Princess / 6000,- / Gå til shop

Til manden der altid har drømt om at blive krydstogtkaptajn, men aldrig fik indfriet drømmen, kan denne gaveidé garanteret agere plaster på såret.

Her får man nemlig lov til at navigere et af verdens største krydstogtskibe i en af verdens mest avancerede simulatorer. Det lyder måske af meget rent prismæssigt, men det er fire lange timer, hvor man i simulatoren skal varetage alle de opgaver, som en kaptajn at pålagt i virkeligheden.

Det inkluderer at lægge til båden til kajs. Held og lykke siger jeg bare.

Giv ham en introduktion til kitesurfing

Kitesurfing / 699,- / Gå til shop

Kitesurfing er mere populært end nogensinde, men alligevel er det langt fra alle mænd, der har prøvet det. Hvorfor?

Det er et godt spørgsmål, men det generelle svar er nok, at man ikke lige ved, hvordan man kommer i gang. Det er i hvert fald min egen forklaring.

Men nu skal det være slut med dårlige undskyldninger, da det ikke er sværere end at tage dette introduktionskursus.

Se Danmark fra en helikopter

Helikoptertur / 699,- / Gå til shop

Vidste du, at det koster en million kroner bare at tage et helikopterkørekort? Vidste du også, at en helikopter snildt koster mere end 10 millioner kroner?

I så fald ved du også, at du nok aldrig kommer til at flyve i din egen helikopter. Derfor er den bedste og nemmeste løsning en hurtig tur i en helikopter, som kan gøres for under 1000 kroner.

Faldskærmsudspring på egen hånd

Faldskærmsudspring / fra 1995,- / Gå til shop

Mange mænd holder af adrenalinsport. Det siger de i hvert fald. Det er dog langt fra majoriteten af dem, som rent faktisk praktiserer adrenalinsport.

Som den glade gavegiver har du muligheden for at forære ham et solo faldskærmsudspring. Det er dog ikke lige så farligt, som det lyder. Faldskærmen trækkes nemlig automatisk, således det ikke går galt.

Kør 350 km/t i Formel 1 simulator

Formel 1 Simulator / fra 299,- / Gå til shop

Let’s face it. Medmindre man hedder Kevin Magnussen, er der nul procent chance for, at man nogensinde får lov at tæve rundt i en Formel 1 maskine.

Heldigvis tillader vores avancerede teknologi, at der er et udmærket alternativ i form af en Formel 1 simulator, der giver dig en tæt på identisk oplevelse, men uden at du sætter livet på spil.

Det er også en hel del billigere, skulle jeg hilse at sige.

Skal I være romantiske?

Luftballon /fra 1650,- / Gå til shop

Det bliver ikke mere romantisk. Egentligt behøver der ikke være nogen særlig anledning for at tage en tur i en luftballon, men når nu der skal lidt dollars op af lommen, giver det god mening at kombinere det med et eller andet usædvanligt.

Hvad med at fri til din mand? Det ville også være et stort slag for ligestillingen.

:-))

Flyboarding – det sjoveste i hele verden

Flyboard / 999,- / Gå til shop

En af de sjoveste ting i verden er jetblading eller flyboarding som nogen kalder det. Det tør jeg godt sige, fordi jeg selv har prøvet det. Det fungerer på den måde, at man får et par støvler på fastmonteret på et board, som via en lang gummislange er forbundet til en vandscooter, som via motorstyrke kan sende dig op i luften. Og således kan man altså flyve rundt i 2, 5 og 10 meters højde alt efter, hvor meget der skrues op for gassen. Flyboarding er både for mænd og kvinder. Det er på ingen måde farligt, men forvent at få lidt røde mærker på kroppen, hvis du falder i vandet fra 4 meters højde.

Urban High Roping i København

395,- / Gå til shop

Nogen siger man bør investere i oplevelser og ikke materialisme. Det er jeg ikke altid enig i, men vi kan hurtigt blive enige om, at det ville være sjovt at hoppe rundt i 15-20 meters højde og balancere på reb. Inviter dig selv med og se hvem der har mest is i maven.

Flyv et F-16 jagerfly

F-16 Simulator / fra 599,- / Gå til shop

En tur i et F-16 fly koster omkring 100.000 kroner, hvorfor det giver sig selv, at en F-16 simulator givetvis er en lidt mere fornuftig investering.

Det er der i hvert fald gode argumenter for, hvis ikke man stenrig.

Det kan godt være at en simulatortur ikke klinger lige så godt som en rigtig tur, men du vil blive overrasket over, hvor virkeligt det er.

En rumrejse han aldrig vil glemme

Rumrejse / 999.999,- / Gå til shop

Okay, den her gaveidé er måske lige til den stive side. Derfor tjener den nok bedst formålet som god prank, hvis du på en eller anden måde kan finde en kreativ vinkel.

Et alternativt bungy jump

Big Swing / 749,- / Gå til shop

Big Swing er et sjovt alternativ til det frygtede bungy jump. I stedet for at springe ned for lige at blive reddet af elastikken, får du i stedet en gyngetur, du sent vil glemme.

Få en tur i et ægte jagerfly

Tur i jagerfly / 129.000,- / Gå til shop

Det er selvfølgelig en slat penge, men til gengæld får den heldige gavemodtager også en tur på +20 minutter.

Chill i en åben Ferrari

Tur i åben Ferrari / fra 849,- / Gå til shop

Alle mænd drømmer om en Ferrari. De som nægter lyver, så bukserne flyver. Selvfølgelig vil alle have en Ferrari, men økonomisk er det lidt af en udfordring.

Derfor er denne løsning formentligt også den eneste rigtige. Jeg har selv været ude og køre denne tur, om end det var en lukket Ferrari F430.

Der blev brændt gummi af ved motorvejen ude ved Københavns Lufthavn, hvor højdepunktet var at sparke pedallen i bund i tunnellen.

Forær ham en tur i en Lamborghini Gallardo

DuGlemmerDetAldrig / 895,- / Gå til shop

Mænd elsker biler. I hvert fald de af dem som kører stærkt og er flotte at se på. I Danmark hvor bilpriserne er ukristeligt høje er det desværre kun de færreste af os, som ender med at få råd til dem, hvorfor en tur i en Lamborghini ville være det helt rigtige plaster på såret.

For 849 kroner kan han få lov at holde speederen i bund i 15 minutter. Synes du han skal have længere tid bag rettet kan du tilkøbe ydereligere 15 eller 30 minutter. Det bliver han skide glad for.

Følelsen af vægtløshed

Vægtløs / 30.000,- / Gå til shop

Følelsen af vægtløshed er normalt kun en tilstand, man kan opleve i rummet, hvor tyngdekraften ikke er til stede. Det gør det automatisk til en ret dyr oplevelse, hvis man skal til at have fat i et rumskib.

Heldigvis findes der en noget nemmere og billigere løsning, hvor der ikke skal mere end en flyvemaskine til.

Det fungerer vistnok på den måde, at flyet flyver i baner, hvor tyndgekraften udlignes, således følelsen af vægtløshed opnås. Det lyder egentligt ret fedt.

Skydive på Sjælland eller Fyn

2500,- (Sjælland) / 2300,- (Fyn) / Gå til shop

En af de vildeste oplevelser man er nødt til at prøve mindst én gang i løbet af sin tid på jordens overflade, er skydiving. Der er ikke meget, som kan konkurrere med frit fald fra 4000 meters højde. Det er i øvrigt mig på billedet. Er jeg ikke flot?

Skydiving i vindtunnel

Bodyflight / fra 445,- / Gå til shop

Jeg fik engang et gavekort til vindtunnellen ude i Taastrup, men fik aldrig indløst det. Det fortryder jeg bittert.

It looks like the most fun ever.

Gaver til ham – Gadgets

Mænd elsker spil og gadgets. Derfor finder du også en hel masse gode gaveidéer i følgende afsnit.

Tile bluetooth tracker til den glemsomme mand

Tile Pro / 269,- / Gå til shop

Hvis der er én ting her i verden, som jeg aldrig lærer, så det er at huske, hvor jeg lægger mine nøgler. Så snart jeg er kommet ind ad døren, smider jeg dem et eller andet sted.

Og gerne altid et nyt sted.

Af den grund burde jeg måske selv anskaffe mig en af de efterhånden velkendte Tile Pro, som sørger for, at du altid ved, hvor dine nøgler er. Eller hvad man ellers sætter fast sådan en Tile fast til.

For mit vedkommende ville det ikke stoppe ved nøglerne. Min pung ville ligeledes være oplagt.

Men det er ikke kun ting som nøgler og pung, Tile er genial. Det ville også være klogt at have en Tile liggende i kameratasken, hvor jeg eksempelvis altid har en hel masse kostbare værdigenstande.

Og når jeg så tit er på farten med udstyr for +100.000 kroner på ryggen, er det ret åndssvagt, at jeg ikke har anskaffet mig en håndfuld Tiles for lang tid siden. Vigtigt at bemærke er dog, at afstanden er maksimalt 90 meter. Dvs. at hvis tyven er løbet med rygsækken for længst, kommer du ikke til at finde den via Tile.

Super Mario-lampe

129,- / Gå til shop

De fleste mænd fra 70’erne, 80’erne og 90’erne har et nostalgisk forhold til Super Mario. Det var en helt speciel æra indenfor konsolspil, hvorfor Super Mario den dag i dag stadig er et ikon, vi har kært.

Derfor kan jeg også garantere ,at denne Toad-lampe ville gøre herren glad. Jeg ved i hvert fald, at jeg ville elske at have den stående på kontoret.

Multiværktøj der kan være i kortholderen

Survival Card / 49,- / Gå til shop

Som min kæreste siger, vil der altid være noget sexet over en handyman. Og utroligt nok, ejer jeg ikke skyggen af handymanliness, så jeg ved ikke lige, hvad hun faldt for.

Anyway.

Fordi vi lever i en moderne verden, hvor kortholderen ikke består af ret meget mere end et kreditkort og kørekort, skulle der være rigeligt med plads til sådan et survival card, som er stoppet med funktioner, en herre kan få glæde af, når han mindst venter det.

Funktioner:

  • Øloplukker
  • Dåseåbner
  • Kniv
  • Sav
  • Skruetrækker
  • Fastnøgle til møtrikker og bolte i 6 forskellige størrelser fordelt over to huller
  • Vingemøtrik-spænder
  • Lineal (5 cm)
  • Kompas/retningsviser
  • Hul til nøglering

Størrelsen på værktøjet svarer til to kreditkort i tykkelsen. Smart, ikke?

Kaffekop med tilhørende mini-lommelærke

Spralla / 89,- / Gå til shop

Jeg holder meget af min morgenkaffe. Det er sådan set dagens højdepunkt. Men hvad nu, hvis højdepunktet kunne gøres endnu højere?

Denne tanke har Spralla leget med, hvor resultatet er en klassisk kaffekop udstyret med en miniudgave af en lommelærke, hvor en herre med ægte Ron Swanson-manerer kan supplere kosttilskuddet med et skud rom.

Eller whisky. Eller reiner alcohol for den helt hårde type.

Umiddelbart findes der ikke nogen mænd, som ikke ville sætte pris på sådan en gave. I hvert fald ikke rigtige mænd.

Genopladelige varmesåler til den fodkolde

Vagaborn / 769,- / Gå til shop

Og ja, selvom alle danske mænd er vikinger, er der altså nogen af os (ikke mig – overhovedet ikke), som har svært ved at holde fusserne varme i vinterhalvåret. Særligt på skiferie kan det være et problem (stadig ikke mig, ahem), hvor hele nydelsen ved at drøne ned ad den velpreparerede bjergside i bragende solskin begrænses på grund af iskolde tæer.

Heldigvis lever vi i en højteknologisk tidsalder, hvor der findes en løsning på dette luksusproblem: genopladelige varmesåler.

Genial rygsæk der beskytter mod tyveri

Bobby XL / 899,- / Gå til shop

Der vil altid være en risiko for, at man støder ind i en abekat med lange fingre. Det kan godt være, at jeg bare er et ekstraordinært angst menneske, men jeg holder altid fast i min rygsæk med næb og klør, om jeg så sidder alene hjemme i stuen.

Det er også derfor, at jeg ejer en rygsæk magen til denne anti-tyveri-rygsæk, hvor du har en række funktioner, der klæder dig på til at rejse verden rundt med ro i maven. Eksempelvis er der en TSA-godkendt lås og sprængsikker lynlås, hvor du kan låse rygsækken komplet af. Og i forlængelse heraf, har du en stålvejer, som du kan bruge til at fastmontere din rygsæk til en lygtepæl, et bord i lufthavnen eller hvor du nu befinder dig.

Jeg har enorm megen glæde af min rygsæk, som udover anti-tyveri-funktionerne har et væld af andre praktiske features som eksempelvis integreret USB til powerbank connection, hemmelige lommer og meget mere.

Powerbank med smæk på

Vooni / 159 / Gå til shop

Det kan godt være, at vi er nået rigtigt langt med teknologi, mekanik og så videre. Der er stadig én ting, vi ikke har fået fixet, og det er batteriet.

De drænes hurtigere og hurtigere af den grund, vi bruger vores apparater mere og mere. Derfor er en powerbank efterhånden blevet et must-have.

Og når man nu alligevel skal have en powerbank, er det vel fjollet at vælge en lille en, som kun har til enkelt eller to opladninger.

Vooni, som står bag dette i øvrigt tiltalende design, har netop sendt deres nyeste powerbank på markedet, der rummer hele 10400 mAh. Det er nok til minimum fire fulde iPhone opladninger.

What’s not to love?

Bluetooth stegetermometer til gadgetelskeren

319 / Gå til shop

Jeg har en alvorlig svaghed for ting, man kan tænde for. Og dem findes der efterhånden ret mange af.

Selv stegetermometeret er blevet intelligent, hvilket må siges at være en lifesaver for den person, der bare ikke kan finde ud af at stege en lørdagskylling uden at brænde den af.

Elkedel i porcelæn til bedstefar (eller bedstemor)

Sencor / 559 / Gå til shop

Jeg kan ikke påstå, at elkedlens design tiltaler mig voldsomt meget. Til gengæld skal Sencor have bonuspoint for at komme på idéen.

En elkedel i porcelæn er en oplagt gaveidé til bedsteforældrene.

Geniale oppustelige udklædningsdragter

319 / Gå til shop

Er du ude efter en gaveidé, der både er morsom og underholdende? Jamen så skal du da forære ham en af disse ganske geniale udklædningsdragter, der både tæller enhjørningen, cowboyhesten og et badekar.

Det er i øvrigt også en gaveidé, som man kan bruge adskillige gange om året, da vi i Danmark er begyndt at gå op fastelavn, halloween og hvad vi ellers har adopteret af amerikanske traditioner.

Klassisk polaroidkamera

579,- / Gå til shop

Snap away. It’s digital. There is no waste! Det er vores mentalitet i dag. Men hvad ville der sker, hvis man kun havde ét forsøg til at tage et godt billede? Resultatet er ganske givet bedre end selv de bedste snaps, du har taget med din smartphone.

Derudover får man altså også et fysisk billede printet ud med det samme. Hvornår har du sidst fremkaldt et billede?

Bedste trådløse in-ear høretelefoner

699,- / Gå til shop

Trådløs lyd er det helt store hit. Vi hader nemlig ledninger. Nu er turen nået til in-ear høretelefonerne, hvor det i et godt stykke tid har været ganske begrænset med interessante emner. Ikke længere.

Foruden det at slippe for den dumme ledning, giver Miiego AL7, som er navnet, alvorlig god lyd med dyb bas og klare toner selv i de høje lag. De trådløse in-ear høretelefoner kan klare op til seks timer på en opladning, hvilket altså er nok til et maraton og en god cykeltur.

Markedets bedste robotgulvvasker

fra 1499,- / Gå til shop

Det er pænt mange penge at betale for at slippe for at vaske gulv, men i guder hvor er det pengene værd. Jeg kan ikke komme i ting om særligt mange ting, der overgår mit had til gulvvaskning. Det er en pest, hvorfor jeg ganske ikke får det gjort før det virkeligt trænger. I den lange ende betyder, at gulvet skal have en behandling langt tidligere end hvis det vedligeholdes. I hvert fald hvis det er et trægulv.

Med andre ord er det altså alligevel ikke nogen vanvittig dyr investering. Og så kan du være stensikker på, at manden bliver uendelig glad for gaven. Er du hans partner kan du ligeledes se frem til at vaske gulv i en langt mindre skala.

Robot der renser din grill

799,- / Gå til shop

Der er efterhånden robotter til det hele. Denne robot er bygget til at holde grillen ren, således herren kan sidde og nyde en kold bajer med gutterne. Robotten er hurtig og effektiv til at rense grillen og så bliver grillen i øvrigt gjort langt mere grundigt rent end når man selv står med stålbørsten.

Stor mobil bluetooth højtaler med seriøs lyd

1295,- / Gå til shop

Det er forbavsende så meget elektronik man efterhånden kan få i dag til så lave priser. Det er denne mobile højtaler et fint eksempel på. Jeg har nemlig selv ejet en af dem, om end det er en model, der er fem år ældre. Lyden er fantastisk og kan underholde en større fest.

Vi elsker trådløs lyd og vi elsker at kunne tage lyden med os rundt. Vooni CityRocker løser begge problemer. Lyden er imponerende og så kan du i også vælge direkte AUX-tilslutning. En af de største features udover at kunne holde en større fest i gang, er USB-indgangen, som gør det muligt at lade smartphonen op samtidig med, der spilles go’ musik. Batteriet holder i 12 timer, hvilket burde være nok til en gedigen picnicdruktur.

Jeg brugte min på Roskilde Festival, som var ganske udmærket til vores formål, om end vores nabolejr havde et anlæg på størrelse med Pavillon. Højtaleren er god til picnicen, weekendudflugten, ferien, bådturen osv.

Roomba robotstøvsuger



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

191 suveræne gaveidéer til ham

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×