Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

Er Costa del Sol værd at besøge? Helt bestemt

Overvejer du en tur til Costa del Sol, men ikke helt sikker på, om det er et besøg værd?

Så er der hjælp at hente. Undertegnede har nemlig lige været et smut forbi Solkysten, hvor himlen er blå 300 dage om året.

Netop solen og det formidable vejr er den primære årsag til, at vi danskere ynder af valfarte dertil. Men er det gode vejr og kold rosé de eneste gode grunde til at besøge den spanske sydkyst?

Overhovedet ikke.

Foretrækker du levende billeder, kan du med fordel se ovenstående video. Jeg har selv klippet den. Er det ikke flot?

Smukke smalle bygader og forrygende charme

Det er de to ting, der gør sig gældende stort set hvor end, du befinder dig ved Costa del Sol. Bevares, der er da et par turisthelveder indimellem, men de er ret nemme at undgå og ret nemme at få øje på.

Turisthelvederne er nemlig stærkt prægede af overvægtige, hvide turister i pensionsalderen, der helst tilbringer hele dagen i selskab med middelmådigt cafémad og evige mængder øl og vin.

Mit indtryk er, at ovenstående primært gør sig gældende i det meget lidt attraktive Benalmádena. Har du derfor held med at undgå denne turistby, kan du se frem til charme og hygge som på følgende billede.

Min kæreste, Amalie, er en krukke i flere forstande. Billedet er taget i den gamle bydel i Marbella.

Et eksotisk transportmiddel gør det hele lidt federe

Det er der nok ikke nogen, der bestrider.

Og slet ikke når turen går til Costa del Sol, for som du kan regne ud, er Solkysten en lang kyst, hvor du ikke bare lige sådan, kan gå rundt til det hele.

Du skal have et køretøj. Slut.

I de fire dage mit visit til Costa del Sol stod på, blev jeg på aldeles komfortabel vis bragt rundt i landskabet i en knaldrød Mini Cooper Cabrio med sorte fælge og hele svineriet.

At køre rundt i en fræk lille åben bil i et varmt og solrigt klima korrelerer rimeligt godt med min definition af ultimativ frihed. Det er bare lækker’, det er.

Hvis du måtte være interesseret, lejede jeg Mini Cooper’en gennem Sixt. Det fungerede ret godt faktisk.

Det er ikke kun ved kysten, det sker.

Næh, for når du kører ind i landet, er der usædvanlig smuk natur at finde. Usædvanlig, siger jeg dig.

Lad mig lige præsentere en af verdens smukkeste broer.

Puente Nuevo hedder den.

FUN FACT: Puente Nuevo broen stod færdig i 1793 efter at have været undervejs i 42 år. Altså en anelse langsommere end metroen i København.

En times kørsel fra Marbella, ad et natursmukt og scenisk vejnet, gemmer sig en af de mest tiltalende provinsbyer, jeg har haft glæde af at besøge.

Ronda hedder den. Og selvom den er lille, er der rigeligt at se. Faktisk så rigeligt, at det ikke er ved siden af at sætte en hel dag af til et visit.

En af de ældste og mest ikoniske tyrefægterarenaer

Det er, hvad Plaza del Toro i Ronda er kendt for. Den symmetriske og hamrende pæne arena ligger ikke meget mere end et stenkast fra Puente Nuevo for nu at bruge en herlig ejendomsmæglerkliché.

Uanset om du er for eller imod tyrefægtning, er du selvfølgelig nødt til at opleve, hvordan det er at stå inde midt i ringen. Forestil dig så, at du står overfor en sur moppedreng af en brunstig tyr, der kun har ét mål, nemlig at ødelægge dig.

Puente Nuevo og Plaza del Toro er blot et par eksempler på det, Ronda har at byde på. Du finder yderligere 10 should/must-do aktiviteter i denne guide.

Did a rock come crashing?

Det kunne man godt fristes til at tro, men det er nu alligevel ikke tilfældet.

Klipperne har nemlig altid været der. Derimod er det bygningerne, der er blevet en del af klipperne.

Setenil de las Bodegas

Det er navnet på den lille enormt charmerende by, der gemmer sig yderligere en halv times kørsel ind i landet fra Ronda.

Det er svært helt at sætte ord på, hvor vildt det egentligt ser ud. Mig bekendt findes der ikke noget lignende.

Et af de spørgsmål jeg aldrig nåede at få svar på, var, hvorfor? Hvorfor har man valgt at bruge, garanteret, uendeligt med mennesketimer på at hugge sig ind i klippen til fordel for små huse?

Hvorfor ikke bare bygge dem ved siden af? Eller ovenpå?

Nå, det er nu heller ikke så vigtigt. Lad os i stedet glædes over, at de valgte at gøre det.

Ellers ville vi nemlig ikke kunne nyde eksempelvis dette billede.

Nydelse er en integreret del af hele Costa del Sol

Naturligvis.

Det er jo ligesom derfor, vi tager afsted, ikke? Derfor skal der selvfølgelig og nydes nogle lækre drinks i eksotiske omgivelser. Om du vil det eller ej, er der ikke noget at rafle om. Dét er bare noget, som Costa del Sol kan.

Lad mig give et appetitligt eksempel.

To f*cking lækre Pisco Sours på en restaurant i Marbella ved navn Cappuchino. Vi nåede desværre ikke at smage deres Cappuchino.

Indlægget Er Costa del Sol værd at besøge? Helt bestemt blev vist første gang den Stay Classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

Er Costa del Sol værd at besøge? Helt bestemt

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×