Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

Guide til at få gang i parforholdet igen

De fleste af os har været der. Parforholdet. Adskillige år inde i forløbet. Livet er forudsigeligt på et niveau, hvor de intime aktiviteter er planlagt som et ugentligt og lettere uinteressant event, der finder sted på et fast klokkeslæt på en fast ugedag, men helst ikke fredag aften, da der er Vild med Dans hele aftenen efterfulgt af Live fra Bremen-genudsendelser.

Ja, parforholdet har det nogen gange med at være ganske uinteressant. Så hvad gør man, når den ene eller måske endda begge parter har fået nok af forudsigelighederne? Hvilke redskaber tager man fat i, hvis der skal Gang i bålet igen?

Lad mig donere et par gode forslag.

Tag på “fremmed-dates” med hinanden

Fremmed-dates fungerer som et slags alternativt rollespil. Det foregår på den måde, at dig og din partner aftaler at mødes et sted i byen. Gerne en lækker cocktailbar, hvor der er god stemning med masser af mennesker.

Det eneste I hver især ved om daten er hvor og cirka hvornår. Det er nemlig ikke nødvendigt at komme 21.00 sharp, da meningen med daten er, at I skal lade som om, I ikke kender Hinanden. I spiller hard-to-get over for hinanden.

Det gør for eksempel ikke noget, at I flirter med andre…

Det er ikke noget problem, at herren står alene en halv time i den ene ende af baren, mens kvinden, i den anden ende, drikker en farverig cocktail med en flot mand. Det handler om at gøre hinanden jaloux, men uden det tager overhånd.

Fremmed-dates er en kanon måde at få lyst til hinanden igen. Der er mange forskellige måder at holde en fremmed-date på. Det er sådan set op til jeres kreativitet.

En populær måde at gøre disse dates endnu mere spændende er, at I hver især udgiver jer for at være en anden. Hvis du er skolelærer til dagligt, kan du for eksempel prøve en aften som detektiv, skuespiller, succesfuld arkitekt eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser.

Hvis fremmed-dating-konceptet ikke giver helt mening for dig, kan jeg henvise til et ganske forrygende afsnit af Modern Family.

Det er afsnit 15 i sæson 1, My Funky Valentine, hvor Phil og Claire forsøger sig med rollespil i form af andre identiteter og tenderende utroskab.

Eksotiske rejser virker også ret godt

Ikke overraskende er ferier til varmere himmelstrøg ligeledes et godt redskab til at få gang i parforholdet. Og det gælder sådan set alle parforhold. Alligevel er de eksotiske rejser særligt gode for parforhold med børn.

Parforhold med børn er nemlig de par, som har sværest ved at pleje forholdet, da der ganske enkelt er så mange andre ting, der fylder i hverdagen.

Det vil Spies lave om på, og det er jeg også ret sikker på, at rejsebureauet får held med med denne geniale video.

For parforhold der, siden ungerne kom til verdenen, har haft svært ved at finde lysten til lagengymnastiksalen frem, lægger der altså en vigtig opgave i at få lavet om på det.

Det intime aspekt af forholdet påvirker nemlig levetiden direkte negativt, hvis der sker for lidt. Med andre ord er jeres fysiske forhold drønhamrende vigtig, hvis I altså har interesse i at se jeres børn og børnebørn, og det har I. Samtidig skylder I også børn og børnebørnene at være til stede.

Bedsteforældre er nemlig vigtige.

Derfor; på med ja-hatten…

LÆS NU:

69 gaver til hende

Indlægget Guide til at få gang i parforholdet igen blev vist første gang den Stay classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

Guide til at få gang i parforholdet igen

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×