Det Økonomiske Råd er blevet mere optimistisk ifølge nye beregninger, hvor boligpriserne potentielt forventes at stige med op til 30 Procent inden 2030.
Prognoserne viser, at boligejere kan opleve faldende boligpriser, samtidig med at rentestigningerne fortsætter, inden den nedadgående tendens endelig begynder at vende. I den nyeste rapport forudser vismændene, at ejendomspriserne vil falde med omkring 8 procent i 2023 og yderligere 1 procent i 2024. Rentestigningerne forventes ligeledes at fortsætte og få den 30-årige realkreditrente til gennemsnitligt at være omkring 4,8 procent i 2023 og toppe ved omkring 5 procent før årets udgang. Det betyder også, at vi allerede næste år kan se begyndelsen på boligmarkedets positive udvikling.
Udviklingen frem til 2030
Det Økonomiske Råd forventer, at boligpriserne igen vil begynde at stige i løbet af 2025, samtidig med at renterne forventes at falde. Rapporten konkluderer, at boligpriserne vil opleve en årlig stigning på omkring 6 procent fra 2025 til 2030. Den årlige stigning på 6 procent finder sted under en gennemsnitlig inflation på 1,5 procent i perioden, hvilket resulterer i en reel prisstigning på 4,5 procent om året. I de seneste 30 år har boligpriserne haft en gennemsnitlig realvækst på 3,1 procent om året og dermed udtrykker vismændenes prognose en optimistisk forventning til de kommende prisstigninger. I samme periode vil renten for den 30-årige realkreditrente falde og lande på 2,9 procent i 2030, hvilket er 2 procentpoint lavere sammenlignet med i dag.
Boligmarkedet har en tendens til at opleve prisstigninger, som overstiger prisfaldet. Dette skyldes, at samfundet generelt bliver mere velstående over tid. Selvom Der Kan være nogle udfordringer undervejs, er vi på lang sigt bedre stillet og kan derfor betale mere, når vi skal købe nyt hjem.
Førstegangskøbere på boligmarkedet
På boligmarkedet sker der en hurtigere normalisering af boligpriserne efter coronapandemien end forventet, hvilket har ledt til faldende boligpriser i 2022 og 2023. De faldende boligpriser vil ligeledes føre til, at boligbyrden mindskes, så det bliver nemmere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet. Boligbyrden repræsenterer den procentvise andel af indkomsten efter skat, som en gennemsnitlig familie skal afsætte til boliglån og -skatter, når de køber et gennemsnitligt parcelhus på 150 kvadratmeter. For at få endnu mere gang i bolighandlen er det afgørende, at førstegangskøbere, typisk yngre familier, har mulighed for at bevæge sig ind på boligmarkedet.
Skal du vente med at købe bolig?
Flere boligejere, der har købt bolig i en periode med høje renter, kan befinde sig i en situation, hvor de er blevet teknisk insolvente, hvilket vil sige, at deres boliggæld overstiger boligens værdi. Derfor opfordrer Carl-Johan Dalgaard, overvismand fra Det Økonomiske Råd, kommende boligejere til at anskue boligkøbet ud fra en lang tidshorisont. På trods af de aktuelt høje renter, behøver man altså ikke at udsætte sine boligdrømme, eftersom det stadig kan være en god investering længere ude i fremtiden. Der er i øjeblikket intet, der tyder på, at langsigtede boligkøb er en dårlig investering, selvom der kan opstå kortsigtede udfordringer.
Læs mere her.
