un har aldrig sunget professionelt, men det får hende ikke til at Sige nej til hovedrollen i en musical. For når rollen er en af verdens mest ikoniske, og man lever efter devisen om aldrig at sige nej til en udfordring, så tager man i stedet hul på intens sangundervisning og dykker dybt ned i en figur, vi alle kender og elsker.

Neel Rønholt har indtaget scenen og er lige nu aktuel i musicalen Grease i rollen som Sandy Olsson. For første gang skal hun ikke bare trække på 22 års erfaring med film, teater, tv og radio, men lære at bruge sin stemme på en måde, der matcher nogle af landets største musicalveteraner.
”Det er en kæmpe arbejdsopgave, som jeg aldrig har lavet før, og jeg er meget bevidst om, at det er en helt ny genre. Det kræver noget at skulle synge hver aften i halvanden måned, når man ikke før har sunget professionelt. Jeg er omgivet af sindssygt gode mennesker, og jeg har stor respekt for det,” siger hun om forestillingen, hvor hun spiller over for Silas Holst i rollen som legendariske Danny.
”Jeg er forankret i, hvad jeg kan og ikke kan, og jeg ville ikke sige ja, hvis ikke jeg troede, jeg kunne, men jeg vil gerne udvide feltet for, hvad jeg kan. Jeg har lavet film, tv og teater siden jeg var 16 år, så jeg ved, at det kræver sindssygt meget arbejde at lave noget nyt. Men jeg ved også, at lægger jeg de arbejdstimer i det, som det kræver, skal det nok komme.”

Handler om at udfordre sig selv

I december har vi igen fulgt hende som Nille Skrædder i danskernes højtelskede trilogi om nissepigen Tinka, og faktisk har vi set Neel Rønholt på film, tv og teater i 22 år. Hun blev danmarkskendt i teenageklassikeren Anja og Viktor, og siden har vi set hende spille alt fra elskelig nissemor i TV’2s julekalender til alkoholiseret hustru i DR’s Orkestret.

For Neel Rønholt vil spænde buen for, hvad hun laver, som hun siger. Og når man har præsteret i stort set alle genrer, er kunsten at blive ved at udvikle sig og rykke sig. Såvel professionelt som personligt.
”Når jeg laver Tinka, som lige nu har kørt på 3.sæson, og som jeg i øvrigt elsker at lave, kender jeg det hele. Jeg kender universet, lokationen, og jeg føler mig tryg og på hjemmebane. Det samme gælder Sygeplejeskolen, hvor jeg kender min karakter. I Grease er jeg på udebane, og det er derfor, jeg har sagt ja. Jeg vil også lave ting, der udfordrer mig. Der er noget indeni mig, der har lyst til at udfordre mig selv og prøve nye ting af. Jeg samler på oplevelser og giver mig selv lov til at prøve det af. Hvis jeg bliver spurgt om noget og tænker: ”Det ved jeg ikke, om jeg tør”, så er jeg nødt til at sige ja. I mit liv generelt vil jeg ikke lade frygt tage beslutningerne. Derfor ved jeg, at hvis jeg har det sådan, skal jeg sige ja,” siger hun.

Hun var heller ikke i tvivl, om hun skulle sige ja til rollen som Sandy Olsson, der – sagt på en lidt klicheagtig måde – er noget af en drømmerolle, insisterer hun.
”Grease er en ikonisk musical, som jeg så, da jeg var barn. Der er noget særligt ved at få lov at spille en rolle, man kender så godt. Det sjove for mig er at tage en ikonisk rolle med den respekt, det indebærer, men også udfordre, hvordan jeg gør den til min. Jeg finder de elementer i Sandy, som vækker genklang i mig. Hvad er hun for en? Hvad er det, hun oplever? Hun er også på ny grund, da hun ankommer til Rydell High. Det kan jeg bruge, og på den måde er det et meget godt match,” siger hun.

Filmdebut som gymnasieelev

Neel Rønholt var bare 16 år, da hun landede sin første filmrolle, og det skete mere eller mindre ved et tilfælde. Hun var den boglige pige med interesse for litteratur og sprog, da hun startede i gymnasiet, og hendes eneste kendskab til filmbranchen var en reklame, hun havde medvirket i som 15-årig, hvor hun skulle slå en bøvs. Tilfældet ville, at hun havnede i klasse med filmproducent Regner Grastens datter. Han manglede en til at spille gymnasiepige i Anja og Viktor, da hans datter nævnte, at ”bøvsepigen” i hendes klasse havde erfaring med skuespil fra reklamefilm.

Hun kom til casting, fik rollen, og siden det gik det egentlig slag i slag. Kort efter rollen som Tanja i Anja og Viktor blev hun castet som storesøster i Min Søsters Børn og endte med at lave tre film i rækken.
”Pludselig var jeg en 16-årig med filmerfaring, og dem er der ikke mange af,” som hun siger.

Men med en far, der var læge, en mor, der var pædagog, og uden skyggen af en skuespiller i familien, var det ikke det oplagte valg for hende at gøre skuespil til sin levevej.
”Jeg syntes, at det var sjovt at lave film, men jeg kunne også lide at gå i skole. Og jeg fik kun lov til at lave film, fordi jeg passede min skole. Så der var ingen pjæk, og alt fravær blev brugt på at lave film. Jeg lavede Min Søsters Børn, mens jeg læste til latineksamen, haha, så jeg lagde de hårde arbejdstimer, det krævede,” siger hun.

Hun blev student med et godt snit, og havde egentlig forestillet sig at skulle læse videre på universitetet uden dog at vide, hvad det skulle være.
”Jeg tænkte: Hvorfor ved jeg ikke, hvad jeg vil? Så tog jeg på kunsthøjskole og kom frem til, at måske ved jeg ikke, hvad jeg skal læse på uni, fordi jeg slet ikke skal det. Ville jeg i virkeligheden skuespil rigtigt?”

Tre forsøg på teaterskolen

Hun søgte ind på Statens Teaterskole, men måtte bide tre år og tre forsøg i sig, inden hun blev optaget i 2007. Skuespillet lå dog ikke stille, for undervejs stødte hun ind i Julie Ølgaard og Laura Christensen, som sammen dannede teatertruppen N.I.P.S., der havde som mission at få flere unge til at tage i teatret i stedet for biografen.
”Det var godt for mig, at det tog tid, tror jeg, for på den måde blev jeg tvunget til at ville det. At få afslag og stadig ville det. Selv om jeg kom ind i skuespilverdenen ved tilfældigheder, traf jeg et valg om, at det var det, jeg ville. Mere end bare for sjov,” siger hun.

Hvad er det, der fænger ved skuespillet?

”Det er det kreative og det at kunne dykke ned i sprog, læse og på den måde udfolde den nørdede og boglige del af mig, der godt kan lide at analysere tekster osv. Her kan det kombineres. Og fordi jeg er pligtopfyldende og stiller høje krav til mig selv, tror jeg også det er godt, at jeg er havnet et sted uden så meget facit. Hvor der ikke kan sættes en rød streg eller gives et forkert svar. Det er et spørgsmål om smag, der er ikke noget rigtigt eller forkert. Det giver frihed.”

Putter sig selv i kalenderen

Når man helst vil sige ja til de udfordringer, der kommer, og samtidig vil præstere sit ypperste, skal man til stadighed trække på den disciplin, der gjorde det muligt at læse til latineksamen under optagelserne til en dansk filmklassiker. For det kan være svært at prioritere sig selv, erkender Neel Rønholt.
”Før jeg fik børn, kunne jeg knokle igennem og sove tre timer. Det hverken kan eller vil jeg længere. Jeg elsker mit arbejde, men jeg har brug for at holde fri og være sammen med min familie. Og jeg siger nej, hvis ikke det passer ind i det liv, jeg vil leve. Det vil sige sammen med mine børn, familie og kæreste. Og så er jeg begyndt at prioritere hjemmetid, hvor jeg sætter mig selv i kalenderen. I nogle perioder, når jeg f.eks. laver podcast eller indtaler lydbøger, har jeg mere luft i kalenderen, end hvis jeg er med i en forestilling, men jeg har simpelthen mig selv som aftale i kalenderen. Det kan lyde som en kliche, men man kan ikke være noget for andre, hvis ikke man er noget for sig selv.”

Hvordan holder du fri, når du endelig gør det?

”For tre år siden flyttede vi til Humlebæk, hvor jeg kan bruge naturen og gå en tur ved vandet. Vores hus er lidt som et sommerhus, hvilket er en stor kontrast til mit hektiske arbejdsliv, og her samler jeg energi. Naturen får mit indre tempo ned, og så løber jeg lige for tiden for komme i form til Grease. Jeg har altid dyrket pilates og er faktisk uddannet pilatesinstruktør, fordi jeg elsker det lidt nørdede ved det, men jeg er nødt til at få lidt motion ind i kroppen, haha.”

Kvinder på plakaten

Hele december har hun holdt fri, inden hun starter prøver på Grease i slutningen af januar og derefter begynder optagelser til anden sæson af DR-dramakomedien ”Orkestret”. I filmgrenren kan vi senere på året opleve hende i thrilleren Englemageren, der er skrevet og instrueret af hendes veninde og N.I.P.S.-kollega Julie Ølgaard.
”Ud over at jeg vil udvide min egen palet, kan jeg lide den alsidighed, der ligger i at få lov til at vise, at man som kvindelig skuespiller kan få lov til mange ting. Man kan være sjov og alvorlig, lave tv og teater, og det ligger mig meget på sinde at udvide grænserne. Hvorfor ikke kunne det hele? Både være nisse, alkoholiseret mor og nu Sandy,” spørger hun.

Du var med til at starte N.I.P.S. Teater, som siden blev til N.I.P.S. kanalen, hvor I som tre kvindelige skuespillere tog pis på det hele, men også med en portion alvor. Føler du, at du er en rollemodel?

”Siden den første bølge af Metoo er der sket meget. Vi har frontrunnere som Ditte og Louise. (Ditte Hansen og Louise Mieritz, red.), og der er en god udvikling i gang, men der er stadig plads til forbedring. Når kvinder når en vis alder, er de ikke i mediebilledet. Er der en film med mandlige skuespillere, er det en film. En film med kvindelige skuespillere er en kvindefilm, og så er der ikke så mange mænd, der går ind og ser den. Jeg synes, det er en vigtig proces at være opmærksom på, og jeg er nået til et sted i min karriere, hvor jeg føler et ansvar, bl.a. omkring at italesætte lønforhold. Jeg har f.eks. god erfaring med ikke bare at sige: ”Jeg vil have mere”, men derimod sige: ”Jeg skal være sikker på, at det matcher min mandlige medspiller.” På den kan man sige ”Fint, jeg skal bare have det samme” uden nødvendigvis at kende beløbet på forhånd. Det er en kultur, der har været, og det er vigtigt at belyse.”

Med det in mente, hvordan oplever du selv at være kendt i dagspressen som Tinka-pigen og se medier vride en ”topløs” sensationshistorie ud af ingenting fra din Instagram profil?

”Jeg har altid været grundlæggende udramatisk. Folk ser mig som yndig, fin og sart, men der skal meget til at vælte mig. Det er en god ting at have med sig som offentlig person, og for mig er det blevet nemmere med årene. Jeg er så dejligt tilfreds med, hvor jeg er i livet. Både karrieremæssigt og privat. Jeg går ikke ind i, hvad andre tænker og synes. Når jeg siger ja til noget, tænker jeg ikke over, hvad andre tænker. Det vigtige er, at det er sjovt for mig selv.”

Neels skønne favoritter…
”Jeg har fem produkter, som er en fast del af min ansigts-rutine, og som jeg bruger i en bestemt rækkefølge.”