Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

Opskrifter: Farverig mad er vejen til en energisk krop

Vidste du, at jo flere farver, du spiser i, des flere forskellige gavnlige vitaminer og antioxidanter forkæler du din krop med? Og husker du, hvor vigtigt det er at spise mad, som ikke altid er varmebehandlet, forarbejdet og spækket med E-numre og tilsætningsstoffer? Ernæringsekspert og indehaver af Restart Juice, Pia Thau, giver her sine bud på, hvordan du nemt kan spise både levende og farverigt

En sund og energisk krop

Frugt er et hit fra morgenstunden

Frugt er rig på væske, fibre, vitaminer, antioxidanter og essentielle enzymer, hvilket alt sammen er guf for din fordøjelse og dit immunforsvar. En sund fordøjelse afspejles ofte i et højt energiniveau, fordi du rent faktisk optager den mad, du spiser. Kæmper du med en lidt træg mave, oppustethed og nedsat immunforsvar, kan frugt være vejen frem for dig – og absolut også noget, der kan sætte skub i dit vægttab.

Lille tip: Top din frugtsalat med et lille ingefærshot og knasende chiafrø, det smager fantastisk!

Om Pia Thau:

Sundhed skal være nemt, det skal kunne implementeres i en travl hverdag, og så behøver det hverken at være ekstremt eller smage grimt. Sådan lyder mantraet fra Pia Thau, stifter af Restart Juice.

Bag sig har Pia Thau en professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring. Med sig har hun også over 12 år som praktiserende kostvejleder, 3 bøger, Fit Nu konceptet, over 1000 opskrifter og hyppige TV og radio optrædener.

Smoothie Bowl, (2 personer)

Sådan gør du: Start med de flydende ingredienser og tilføj herefter resten. Blend i 2-3 minutter eller til du får en ensartet cremet masse.
Server din sommer smoothie i dybe skåle og top med de herligheder, du elsker. Vi har brugt ristede hasselnødder, chiafrø, kakaonips, kokosflager, dragefrugt og blåbær.

Det skal du bruge:

  • 1 Blue Heaven fra Restart Juice (kan erstattes med 300 ml. havremælk)
  • 4 spsk. vanilje skyr
  • 1 dl. kokosmælk
  • 1 lille tsk. blå spirulina (kan undlades)
  • 1 stor frossen banan
  • 1 frossen avocado
  • 100 g ananas

Grød er guf for maven

Grød mætter godt, indeholder en masse gavnlige kostfibre og gode fedtstoffer, det er nemt at tilberede og kan laves i alle former for farverige, frugtige, cremede og interessante varianter.
Grød er guf for din mave, og vores Restarter grød er spækket med essentielle ingredienser såsom som quinoa, chiafrø, raw kakao og kanel.

Restart Power Grød, (1 person)

1 dl. kogt Power Grød (følg vejledningen på posen)
1 dl. vanilje skyr

Topping: Lige det, du ønsker. Vi har brugt druer, mørk chokolade og ristede hasselnødder samt et lille drys chiafrø

Så nemt er det: Bland din grød op med skyr og top herefter med dine lækkerier.

Overnight Grød, (1 person)

2 spsk. havregryn
1 spsk. chiafrø
1 most banan
1 tsk. peanutbutter
1 dl. havremælk
1 dl. skyr
Topping: Smager dejlig med mandelsplitter, chiafrø, æbletern og peanutbutter.

Sådan gør du: Bland alle ingredienser i en skål (ikke topping) og stil det på køl natten over. Rør grøden op før servering evt. med lidt ekstra havremælk og top herefter din grød, som du kan nyde på alle tidspunkter af dagen.

Juice 1, 2, 3 eller 5 dage?

Du lever KUN af juice i disse dage, giver din krop ro og din fordøjelse en pause, mens du fylder dig med flydende næringsstoffer, som booster din krops velvære og sundhed.
Mangler du mere energi, et boost til vægttabet, at bekæmpe den sukkersøde tand, en pause fra forarbejdet mad eller blot at fylde dig med en masse flydende energi, så læs mere på restartjuice.dk

Proteinrig bønnesalat med grillet majs, (2 personer)

1 dl quinoa, koges efter anvisning på emballagen
½ dåse røde kidney bønner (si væden fra og skyl bønnerne godt)
1 grillet majskolbe (koges i ca. 10 minutter, før den grilles i ca. 5-10 minutter)
1 rød peberfrugt i skiver
1 stor gulerod, revet

Dressing:
2 spsk. olivenolie
2 spsk. sød chilisovs
2 spsk. fiskesovs
1 tsk. finhakket ingefær
1 fed hvidløg, presset
Saften fra ½ lime
Topping: 40 g grofthakkede pistacienødder, som ristes på en tør pande

Sådan gør du: Rør alle ingredienser til dressingen sammen i en stor skål. Hæld herefter quinoa, bønner og majs, som du har skåret fra majskolben, ned i skålen. Vend det hele godt rundt. Tilføj herefter peberfrugt og gulerod.

Anret den farverige bønnesalat i dybe skåle og pynt med pistacienødder. Til salaten kan du f.eks. servere en lækker saftig bøf eller fjerkræ.

En lille nem snack, lav på kalorier, rig på vitaminer og antioxidanter:
Hytteost toppet på små melon hapsere og et lille drys purløg.

Nemme tip til overkommelig sundhed:

Sundhed skal være nemt, det skal kunne implementeres i en travl hverdag, og så behøver det hverken at være ekstremt eller smage grimt. Sådan lyder mantraet fra Pia Thau, stifter af Restart Juice.

Når du laver æg til morgenmad, som netop er en god kilde til protein og let at håndtere, så lav en stor portion røræg, så du kan bruge resterne til din frokost. Top igen med en sprød salat, en lækker avocado og masse af sprøde chiliskiver. Her bliver du både dækket ind af gode proteiner, som mætter godt, langsomme og effektive kulhydrater fra det grønne og sidst men ikke mindst, en masse skønt fedt fra avocado og eventuelt chiafrø.

Indlægget Opskrifter: Farverig mad er vejen til en energisk krop blev først udgivet på GO Beauty.



This post first appeared on Go Beauty + 60.000 Readers. No. 1 Magazine In Denmark, please read the originial post: here

Share the post

Opskrifter: Farverig mad er vejen til en energisk krop

×

Subscribe to Go Beauty + 60.000 Readers. No. 1 Magazine In Denmark

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×