Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

Bevar resultatet af din kosmetiske behandling

Fillers, ultralyd, laserbehandlinger, peelinger… Rigtig mange kvinder elsker de effektive og forskønnende behandlinger, men de er som oftest et seriøst greb i lommen. Det kan faktisk lade sig gøre at forlænge resultaterne og dermed få pengene til at række lidt længere. Her får du håndgribelige værktøjer.

Sådan bevarer du resultaterne

Du kigger på dig selv i spejlet på klinikken. Du smiler ved tanken om, at du endelig er sluppet af med vredesrynken mellem brynene, de dybe furer i panden, den slappe hud eller pigmentpletterne på kinderne. For mange er de effektive behandlinger en stor glæde, men samtidig også en stor udskrivning. Heldigvis kan du forlænge resultatet af behandlingerne med god hjemmepleje og sunde vaner. Spis sundt, sov godt og nok, undgå stress og plej din hud er generelle råd til anti-aging og smuk hud, men hvad skal du gøre helt konkret?

1. Kollagen

Mange eksperter mener, at det er en udfordring at få nok vitaminer, mineraler, fedtstoffer og så videre til at nære vores krop og hud optimalt udelukkende gennem kosten. Gode kosttilskud kan gøre underværker, men specielt ét tilskud er vigtigt, når det kommer til at nære huden indefra og forebygge aldring.

Studier har vist, at kvinder, som indtager 2,5-5 gram kollagen om dagen i 8-12 uger, oplever mindre tørhed, færre dybe rynker og en betydende forøgelse af hudens elasticitet end de kvinder som ikke indtager kollagen.
 

Kom i gang:
Kollagen indtages oftest i pulverform og er typisk baseret på enten fisk eller ko. Der findes forskellige typer kollagen som kaldes 1, 2 og 3. Type 1 og 3 er dem, som primært arbejder med hud, hår, negle, muskler og knogler, mens type 2 primært hjælper på kroppens led. Kollagenpulver kan blandes i både varme og kolde drikke og skal drikkes dagligt.

2. Drik vand

Vand er livsnødvendigt og supervigtigt for sundhed og skønhed generelt, men ekstra vigtigt er rigeligt med (den rigtige) væske efter filler-behandlinger. Hyaluronsyre fremstilles naturligt i kroppen. Det er et stof, der er ekstremt velegnet til at indkapsle og holde på fugt, og et molekyle kan binde op til 1000 gange sin vægt i vand. Det binder simpelthen fugt i huden, som så opstrammes og afbalanceres. Desværre reduceres mængden af hyaluronsyre i kroppen i takt med, at vi ældes, og når vi når de 50 år, kan hyaluronsyrereserverne være reduceret med op til 50%. Det er en af grundene til, at vores hud bliver mere tør og slap, når vi bliver ældre.

Med filler får vi hyaluronsyre sprøjtet ind i huden igen, som kan binde væsken. Derfor er det vigtigt, at man indtager masser af vand efter en fillerbehandling, og ifølge det amerikanske National Library of Medicine kan kombinationen af vand og hyaluronsyre forebygge yderligere nedbrydning af vores egen hyaluronsyre – samt øge produktionen af hyaluronsyre over tid.

Kom i gang:
Hvor meget, vi skal drikke, kommer an på graden af fysisk aktivitet, alder og vægt. Drik dog minimum halvanden til to liter vand om dagen, og endnu mere hvis du er fysisk aktiv. Et godt tip er altid at have en vandflaske med sig i byen, på arbejdet eller på ferien. Du kan også peppe dit vand op med agurk, citrusfrugter eller bær for at gøre det mere spændende.

Dafi Filterflaske er en genanvendelig vandflaske på 0,5 liter med et indbygget vandfilter, der effektivt fjerner klor og organiske forbindelser i postevandet. Flasken fås i forskellige farver. 109 kr.

 
3. Hjemmebehandlinger

I følge kosmetolog og indehaver af klinikken Complete Me i København, Daniela Fraser, er der mange effektive behandlinger, man kan give sig selv – uden at være professionel. Både sugekopper og dermaroller er gode redskaber, men ansigtsmassage er, ifølge Daniela, noget af det bedste, og her er Gua Sha’en et must. Den er nemlig både effektiv og ganske simpel. Når du masserer dig selv med Gua Sha’en, får du muskelspændingerne til at slappe af og laver samtidig lymfedrænage, hvilket kan resultere i alt fra færre rynker og reducerede pigmentpletter til fastere hud.

Kom i gang:
Gua Sha’er kommer i et utal af former, farver og materialer. De laves for eksempel i jadesten eller rosakvarts og kan være formet med takker, som hjerter eller i mere firkantede varianter. Find den type, der tiltaler dig.

Oplev resultatet med det samme. Massér først den ene halvdel af ansigtet og sammenlign højre og venstre side for at nyde det dramatiske resultat.

 
Start med at fordele en god ansigtsolie i ansigtet. Masser først kæbepartiet ved at skrabe Gua Sha’en mod huden fra midten af ansigtet og ud mod ørerne. Det må gerne gøre lidt ondt. Bevæg dig op mod kindbenene og fortsæt op langs ansigtet i en indefra-og-ud- bevægelse. Afslut med næseryggen og siderne af halsen, hvor du skraber oppefra og ned. Giv rynkerne en ordentlig omgang. Du kan bruge Gua Sha’en som et viskelæder ved at skrabe rundt i cirkler og op og ned.

Brug Gua Sha’en som en del af din plejerutine et par minutter hver dag.

Optimer effekten Jade Gua Sha Face Scraber er et simpelt og effektivt beauty-redskab, som du kan bruge i din daglige hudplejerutine for at optimere effekten. 125 kr. på completeme.dk

  
Har du fået lavet Botox?

Så skal du vente mindst 24 timer, før du giver dig i kast med Gua Sha’en. Har du fået filler, er det vigtigt, at du rådfører dig med behandleren, inden du bruger Gua Sha, da man i visse tilfælde kan risikere at flytte rundt på filleren.

 
4. Skønhedssøvn

Vi ved, at vi skal have nok søvn for at fungere og ikke mindst for at tillade vores væv at regenerere. Men vidste du også, at måden du sover på, er den tredjestørste årsag til, at huden ældes før tid? Faktisk påvirker din sovestilling huden så meget, at man ofte skal have mere filler eller hudopstammende behandlinger på den side, man sover på – på grund af flere rynker og mere slaphed.

For at komme soverynker og slaphed til livs, har den amerikanske skønhedsguru Nurse Jamie udviklet en helt speciel pude til foremålet. Nurse Jamie’s klientskare tæller Hollywood A-listere som Kate Hudson, January Jones og Jessica Alba, og hun lover, at puden The Beauty Bear Pillow kan forebygge og forbedre rynker og folder, mens du får din skønhedssøvn.

Sådan gør du:
For de fleste af os kan det være et god idé at gå en time tidligere i seng, end hvad vi plejer. Optimér din søvnkvalitet ved at undgå skærmtid mindst én time før sengetid. Brug en specialpude med blødt satin- eller silkebetræk, som ikke slider, rynker eller presser på huden i de mange timer, du ligger i sengen.

Nurse Jamie Beauty Bear Age Delay Pillow har et unik u-formet design, der bekæmper rynkerne imens du sover. Formen på puden gør, at man ikke krøller i ansigtet og samtidig sikrer en skøn nattesøvn. 506 kr. på harrods.com

   
Du kan få flere skønhedstips på gobeauty.dk og i GO Beauty magasinet. Du kan købe det nye nummer af GO Beauty i udvalgte COOP, 7-Eleven, kiosker og supermarkeder i hele landet eller lige her >>

Du kan også følge GO Beauty på:
FACEBOOK @gobeautydk INSTAGRAM @gobeautydk YOUTUBE GO Beauty

Indlægget Bevar resultatet af Din Kosmetiske Behandling blev først udgivet på GO Beauty.



This post first appeared on Go Beauty + 60.000 Readers. No. 1 Magazine In Denmark, please read the originial post: here

Share the post

Bevar resultatet af din kosmetiske behandling

×

Subscribe to Go Beauty + 60.000 Readers. No. 1 Magazine In Denmark

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×