Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

Bedste bluetooth højtaler til pengene?

For tre år siden, skrev jeg om Denon’s første udgave af Bluetooth højtaleren med navnet Envaya. Dengang var jeg imponeret, hvorfor jeg beskrev den som markedets daværende bedste bluetooth højtaler.

Tre år senere står vi så i nogenlunde samme situation. Denon Envaya 2.0 er nemlig ikke nogen skuffelse.

Tværtimod har vi at gøre med en bluetooth højtaler, der meget nemt kvalificerer sig som den bedste bluetooth højtaler til pengene.

Envaya’en koster nemlig 1499 kroner, hvilket er et greb i lommen, når højtalerens egenskaber tages i betragtning.

Stilfuldt design og robust som en kampvogn

Envaya’en er bygget til det primære formål at kunne levere formidabel og transportabel musik, hvad end det er Dansk Top-fest hjemme i stuen eller

ølmarathon på Islands Brygge med gutterne.

Envaya er din transportable lydmakker. Og en transportabel lydmakker skal kunne holde til lidt af hvert.

Og det ved Denon godt.

Det er også derfor, at de har bygget den som en kampvogn. En elegant kampvogn.

Designet er sleek og nydeligt. Også efter du har kastet den ud af vinduet fra fjerde sal.

Det er ikke svært at fornemme, at højtaleren er et stykke kvalitet. Der er gods i den, men uden at det bliver upraktisk (800 g).

Det føles bare lækkert.

Dertil kan du så tilføje kampvognsfunktioner som støv- og vandtæthed, der gør højtaleren til et slidstærkt redskab, der aldrig råber stop.

Personligt har jeg dog aldrig efterspurgt en vandtæthedsfunktion, da det som regel ikke regner i min lejlighed. For når det regner udenfor, kan du være helt sikker på, der ikke er fare for nogen spontanpicnic.

Det hele hænger sammen

Envaya’en er muligvis den mest strømlinede bluetooth højtaler på markedet. Hvad mener jeg med det?

Ja, det er jeg faktisk ikke helt sikker på, men design og funktionalitet går bare op i en højere enhed.

Der er tænkt over tingene.

Men hvordan står det til med lyden?

Formidabelt. Ganske enkelt.

2.0-udgaven af Envaya’en har overgået sig selv med lydegenskaber, der på mange måder gør et statisk højtalersetup overflødigt for den gennemsnitslige musikelsker.

Bevares, hvis du insisterer på at høre AC/DC, så taget løftes, er Envaya’en ikke tilstrækkelig.

Skal du derimod bare høre lidt lækkert jazz og spise suppe med et par venner, er der rigeligt med god lyd til alle.

Og når I bliver trætte af Armstrong, sker der ikke noget ved, at I sætter en plade på med Tears For Fears.

Det kan Envaya sagtens håndtere.

Hvad angår lyden, er jeg ekstraordinært imponeret over dybden.

Til trods for højtalerens beskedne dimensioner (209 x 74 x 77 mm), er den stadig i stand til at fylde et rum på 45 kvadratmeter med en rig og fyldig bas, hvor der i den anden ende af lydskalaen heller ikke er problemer med diskanten.

Envaya’en blender godt ind i de farverige omgivelser i det centrale Lissabon.

Ikke noget problem, hvis farmor ringer, mens Tom Petty synger Free Fallin’…

… Envaya har nemlig integreret mikrofon således håndfrie opkald er legende lette. Siri virker også, selvom jeg aldrig har brugt hende. Er der virkeligt nogen praktisk fordel ved Siri? Beklager min eventuelle ignorance.

Og så kan du stadig skrue op og ned, når iPhonen har gemt sig mellem sofapuderne.

Hva’ med sådan noget som batterilevetid?

Er det godt?

Ja, men ikke lige så godt som Denon påstår.

Ifølge Denon skulle Envaya’en være i stand til at spille Spice Girls – Mama på repeat i lidt over et halvt døgn.

13 timer for at være helt præcis.

Måske er det min musiksmag, der spiller en rolle her, men jeg har ikke kunne presse mere juice ud, end hvad der svarer til 8-9 timer.

Men det er nu også rigeligt til mit behov, selvom mindre tid i opladeren altid er mere optimalt.

Her må vi bare være acceptere den virkelighed, at menneskeheden endnu ikke er i stand til at avancere batteriteknologien til trods for, at det ikke er noget problem at lande en raket på en tømmerflåde lige efter, man har skudt den ud i rummet med 6 gange lydens hastighed.

Aux-in og opladning via mikro-USB. Mere tingeltangel behøves ikke.

En af mine vigtigste rejsegadgets

I og med jeg stort set altid er på farten i udlandet, er der en række gadgets, som jeg religiøst har med mig rundt.

Ikke overraskende er Envaya’en en af dem, da selv ikke de vildeste airbnbs har ordentlige lydkilder. Vi lever desværre stadig i en verden, hvor selv folk i den vestlige verden stadig går ned i en pladebutik og køber en CD.

Bedste bluetooth højtaler til pengene?

Det er aldrig helt så enkelt at svare på.

Hvad der lægger helt fast er dog, at Envaya 2.0 er en formidabel bluetooth højtaler, der burde kunne leve op til selv outrerede lydsnobbers dagligdagsbehov.

Jeg er selv typen, der er allergisk over for ringe – eller bare middelmådig – lyd.

Livet er for kort til den slags.

Derfor kvalificerer jeg sandsynligvis også selv som værende lydsnob. Og undertegnede lydsnob er fan.

Et mesterværk, på mange måder.

Her i 2018 findes der mange gode bud på fremragende bluetooth højtalere. Det kan sågar være svært at vælge, men jeg har personligt ikke været i stand til at finde alternativer, der var mere interessante, hvis både mobilitet og lyd er en prioritet.

Og det er det.

Mange af alternativerne er enten for små eller for store. En højtaler på 250 gram kommer ikke i nærheden af dét, som en Envaya på 800 gram kan præstere. Omvendt er storebrødrene på +1.5 kg for bøvlede at have med rundt.

Denon er japansk, når det er bedst. Og de har ramt sømmet smask på hovedet med deres sidste nye Envaya bluetooth højtaler.

Indlægget Bedste bluetooth højtaler til pengene? blev vist første gang den Stay Classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

Bedste bluetooth højtaler til pengene?

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×