Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

Hvorfor er det ikke nok med at bare hvile, for at undgå udbrændthed?

Du føler dig stresset og demotiveret, mangler energi til hverdagen, og er tæt på udbrændthed.

Du må hellere hvile, og sætte nogle grænser for dig selv og andre i dit liv.

Tag kontrol, så bliver alt godt. Ikke?

Udbrændthed er et symptom på kronisk stress på arbejdspladsen, så det er naturligt at gå ud fra at overarbejde er årsagen. Måske er det bare noget hvile og egentid der skal til. Trække stikket ud. Det hjælper sikkert også.

Måske kan du tale med din leder om at arbejde mindre i en periode – at reducere arbejdsbyrden eller gå ned i timer.

Men – hvad nu Hvis alle de tiltag ikke hjælper?

Er der noget vi overser, der er årsag til udbrændthed?

Der findes flere årsager til udbrændthed, der ikke har med arbejdsbyrden at gøre.

Én årsag der ikke tales om så tit er følelsen af mangel på kontrol.

Kontrol over vores arbejdssituation, over vores opgaver, over arbejdsrelationer – og over vores karriere eller arbejdsliv.

Følelsen af mangel på at kunne være med til at påvirke vores fremtid.

Mange mennesker siger deres arbejde op fordi de bliver stresset og udbrændt – eller er på vej derhen. Overarbejde ér en årsag for mange, men ofte handler det om hvor meget de føler at de kan være med til at påvirke deres arbejde og fremtid.

Følelse af magtesløshed er en bidragende årsag til, at mange mennesker bliver syge, går ned med stress og ofte siger op, i sidste ende.

Sundhed.dk definérer udbrændte som fysisk, følelsesmæssigt og mentalt nedslidte på grund af en lang tids krævende arbejdssituation. Du kan være i fare for at blive udbrændt, hvis du:

– Identificerer dig for stærkt med arbejdet
– Mangler balance mellem arbejde og privatliv
– Prøver at være alt for alle
– Arbejder inden for sundhedsvæsenet, som lærer, politi eller med rådgivning

sundhed.dk

Der er en stærk følelsesmæssig komponent i udbrændthed, og få ting fremkalder en mere emotionel reaktion end at føle sig magtesløs.

Her er tre måder som følelsen af mangel på kontrol kan bidrage til udbrændthed hos dig eller dine ansatte – og hvad du kan gøre ved det:

1. Jeg føler at jeg mangler kontrol over mit arbejde

Følelsen af mangel på kontrol kan opstå hvis du ikke har mulighed for at påvirke hvilke arbejdsopgaver du får eller hvordan du udfør dem.

Jeg tog en gang et arbejde for at slippe for alt for meget ansvar og fokusere på mere tid sammen med mine børn da de var små. Efter noget tid fik jeg en “forfremmelse” med ansvar for et team, og igen senere med ansvar for en hel afdeling og virksomhedens danske kontor. Det var ikke noget jeg havde bedt om, men der blev set som “belønning” for godt arbejde. I mange måneder kæmpede jeg med følelsen af magtesløshed i at ikke kunne nå mere end halvdelen af de opgaver der havnede på mit bord, hver dag. Til sidst sagde jeg op fra min stilling.

Årsagen var ikke for meget arbejde, men at jeg ikke kunne påvirke hvad der havnede på mit bord og at virksomhedens værdier ikke passede med mine personlige kerneværdier.

Jo mere proaktiv du kan være med at kommunikere dine ønsker, jo større mulighed kan du få for at påvirke din situation. Hvis jeg havde haft en coach til at hjælpe mig den gang, ville jeg måske have takket nej til forfremmelsen. Jo mere åben du kan være omkring hvad du ønsker at lave, jo større chance ér der for at du får det.

Hvis du er leder med personaleansvar, så tag dine team medlemmers ønsker alvorligt. Engagerede medarbejdere, der tør sige deres mening højt, er gode medarbejdere! Hvis ikke du lytter, kommer de til at tage de beslutninger om sin karriere uden din indflydelse.

Giv mennesker plads til at vokse, i den retning de ønsker.

2. Jeg føler at jeg mangler kontrol over mine relationer på arbejde

Der er et ordsprog der siger at “folk siger ikke op fra sit arbejde, de siger op fra sin chef.”

Det passer selvfølgelig ikke på alle, men relationen til en leder kan være svær for mange mennesker. Når lederen er for detaljestyrende kan man nemt føle sig magtesløs og ikke værdsat. Ud af frygt for at gøre situationen værre, eller for at blive fyret, så bliver det ikke italesat.

Hvis personlige relationer på arbejdspladsen er årsagen til din udbrændthed, er én mulighed at vælge et godt tidspunkt (ikke midt i en konflikt) og roligt fortælle om din oplevelse. Tag snakken, respektfuldt, før du vælger at søge videre.

Hvis du er leder og en medarbejder fortæller om en personlig konflikt på arbejdet, så prøv at lytte tålmodigt og tag det på alvor. Især hvis det er dig det handler om. Forsøg at ikke forsvare, men indse at dét er personens perspektiv, som det ér lige nu. Det er anderledes end dit, men ikke forkert for den sags skyld. Indse at det kræver mod at åbne op og fortælle om de her oplevelser – og giv udtryk for taknemmelighed for at personen deler, hvis du kan.

Det er ikke kun på arbejde du kan arbejde for at forbedre dine personlige relationer. Du har også mulighed for at træne dig selv i dit perspektiv til verden. Vi bruger for eksempel meditationsteknikker til at træne sindet til daglig, for at blive bedre til at acceptere livsvilkår og til at håndtere mennesker.

3. Jeg føler at min karriere leder til udbrændthed

Det kan ske, at mennesker vokser fra den rolle de er ansat i. De kan også vokse fra branchen de arbejder i. Mange føler sig fanget i et arbejde fordi de ikke kan se andre muligheder.

Jeg kender mange der har skiftet branche fordi de ikke kunne se sig selv i en fremtid med dét arbejde, de havde. Efterhånd som mennesker vokser og udvikles, ændres deres behov, ønsker og værdier.

Jeg kender også flere der er bange for at skifte branche – en frygt for at påbegynde en helt ny karriere. De bliver på sit arbejde indtil de ikke står ud længere. De bliver stresset, deprimeret eller udbrændte, fordi de føler at de ikke har noget valg.

Et forslag til dig der er indenfor det “forkerte” fagområde – overvej at begynde på at lave en forandring. Tag et skridt i retningen mod en ny karriere. Dit arbejde forandrer sig ikke før du gør.

Mennesker der vokser ud af den rolle de er ansat til, er en udfordring at håndtere som leder. Den bedste mulighed er måske at give medarbejdere mulighed for at udvikles, med opgaver der er interessante for dem. Hvis du har mulighed for det, så giv de ansatte mulighed for at både udvikles indenfor sit fag, og at udforske nye muligheder. Hvis medarbejdere føler at de er værdsat og får lov til at udvikles, mindsker risikoen for at de prøver på at finde en ny arbejdsgiver.

Selvfølgelig så hvis du er leder i et IT-team og din medarbejder brænder for at blive yogalærer, så er der måske ikke så meget du kan gøre.

Bonus: Jeg mangler kontrol alle steder i mit liv

Mangel på kontrol er en stor årsag til arbejdsrelateret stress og udbrændthed. Vi har set på tre områder der er årsag til udbrændthed, udover at arbejdsbyrden kan være for stor.

Mennesker bliver stresset af mangel på kontrol. Heldigvis er det noget vi kan træne os i – vores behov for kontrol.

Tror du på at ved at kontrollere alt i dit liv – arbejde, forhold, familie, osv. – så bliver du lykkelig?

Hvad hvis du kunne give fuldstændigt slip, og være ok med hvad der sker?

Hvis det er muligt, prøv at lukke øjnene i ti sekunder, og læg opmærksomheden på vejrtrækningen. Du behøver ikke at kontrollere vejrtrækningen – kun observere. Kroppen ånder ind og ånder ud, uden at du skal kontrollere den. Faktisk så bliver vejrtrækningen bedre – dybere – jo mere du giver slip.

Det kan være godt at huske, at vi ikke altid behøver kontrollere eller afvise ting i vores liv. Nogle ting er godt at kun observere. På den måde kan vi træne nærvær og accept, så vi ikke slås mod virkeligheden, som den ér.

Ved at træne dit perspektiv, øve dig i mental stilhed, og være opmærksom på din intention, kan du nå til indsigt og lære fra dit liv. Dét er også formålet for Livsindsigt – så du indser hvad der er vigtigt og kan vælge det du føler er rigtigt.

Så du kan være din egen lærer.

Er du interesseret i Livsindsigt Coaching? Skriv til os for at høre om hvordan du kan arbejde med glæde og undgå udbrændthed.

Indlægget Hvorfor er det ikke nok med at bare hvile, for at undgå udbrændthed? blev først udgivet på Livsindsigt.



This post first appeared on Livsindsigt Coaching Vejle, please read the originial post: here

Share the post

Hvorfor er det ikke nok med at bare hvile, for at undgå udbrændthed?

×

Subscribe to Livsindsigt Coaching Vejle

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×