“Velkommen i vor grøndværsstol blandtgrøftens brombærranker.

O,det gør godt at slikke sol igen på disse banker” 

. . . 

” og bag mig sol, og blød mig, regn

Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombærhegn,

Med plovmuld under fødder”   (Ludvig Holstein fra digtsamlingen “Løv” 1915 

Modsætningsfulde døgn. Kølige morgentimer og  kolde aftenstunder, i kontrast hertil Sommerfugle- solrigedage. Sommerrennæssance fortrænger lige nu efteråret, der på den ene side trænger sig på med al sin givende gavmildhed og på den anden side den skarphed, der fortæller ” at dybt hælder året i sin gang” Vi vågner til dug på ruderne, sølvglinsende spindelvæv, følelsen af at være svøbt i blødt lys bekræfter dette.