Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

Luksuriøs Husbåd Som Du Kan Sejle Verden Rundt i!

Hvad er symbolet på frihed? Altså, den helt igennem pureste form for frihed? Nogen ville sige at kunne sætte sig ind i et privat jet. Andre ville sige at have en privat ø.

Mig? Jeg ville sige, at en luksuriøs husbåd, der kan tøffe rundt omkring i verden, er det ultimative symbol på frihed. Og det er netop, hvad vi skal kigge på i denne artikel. Jeg er nemlig blevet en kende lun på hele idéen omkring at leve på en båd.

Ikke at det kommer til at ske lige foreløbigt, men at drømme sig væk til en tilværelse, der er præget af kompromisløs luksus med kontinuerlige oplevelser og eventyr, er både sundt og motiverende for sindet.

Luksuriøs husbåd som rent faktisk kan sejle?

Der findes mange slags husbåde. En husbåd er sådan set et ret vidt begreb, men for de flestes vedkommende, forbindes en husbåd med et stationært ophold, Hvor det der med at sejle, ikke har den store gang i verden.

Husbåde er noget, som særligt gør sig gældende i København, hvor der findes mange danskere, der permanent opholder sig på deres flydende bopæl. Men fælles for mange af disse flydende hjem er, at de ikke kan sejle en herlig tur ud langs molen på en varm sommerdag.

Og hvis det er tilfældet, kan man ikke lige så godt bo i et almindeligt hus?

Jeg sad forleden, i et stadie af euforisk dagdrømmeri, og kiggede på husbåde, hvor jeg stødte på Nazareth Boats, som er et portugisisk skibsværft, der holder til i Nazaré, hvor du ironisk nok finder verdens største bølger.

Jeg bor selv i den portugisiske hovedstad, Lissabon, hvorfor min interesse peakede særligt meget, da jeg fik øje denne karismatiske og ganske unikke husbåd.

Nå, men lad os lige se på sagerne, inden mine epileptiske fingre løber om hjørner med mig.

husbåSe lige for en fornærmende sexet laban. Her har vi at gøre med 12.6 meters flydende luksus, hvor der er trykket hårdt på både de futuristiske og moderne tangenter, hvad angår det ydre design.

Husbåden har to etager, hvor øverste etage mere eller mindre er udendørs. Jeg kan ikke helt finde ud af, om båden kun kan styres fra øverste etage, men vigtigt er at huske på, at en husbåd ikke skal sejles så ofte igen samtidig med det faktum, at man på båden altid har den rette mundering til, hvis nu vejret skulle være ruskende koldt.

Den ultimative husbåd til egoparret

Idéen om at bo på en husbåd er helt sikkert fjern for de fleste. Og særligt for børnefamilien, hvor der er 1, 2 eller, God forbid, 3+ børn, som insisterer på at skulle sove på båden.

Men hvis du er i en situation som mig, hvor der kun er én på slæb, nemlig kæresten, jamen så er sådan en husbåd måske ikke så fjollet en idé igen. For se lige en gang på denne plantegning, hvor du, Efter Min Mening, har det hele.

husbåd

Her har du plantegningen over dem alle. For hvor meget mere har du lige brug for? Du har dobbeltsengen med balkon. Du har sågar et gæsteværelse med balkon, omend der nok ikke lige er plads til svigermor.

Du har et stort badeværelse med hele svineriet. Du har et klassisk køkkenalrum med spisebord, sofalounge og barområde. Ja, åbner du dørene, har du sågar også et udvidet balkonareal, hvor du kan svitse pølserne, så længe de er smurt ind i SPF+30.

Det kan vel bedst beskrives som en luksuriøs halvandenværelses lejlighed med vind i sejlene. Og det er i øvrigt uden at medregne udearealet, som du med sikkerhed kommer til at bruge i lige så høj grad.

Så hvis du stadig er forelsket i din bedre halvdel og I ikke har bøvl på slæb, må dette siges at være et ganske ultimativt boligredskab.

Forestil dig at havet er dit hjem

Forestil dig at du kan placere din bolig, hvor end du ønsker. Hele sommeren kan du sejle rundt i Middelhavet og gøre, hvad du vil. Skal vi tage til Saint Tropez? Eller hvad med Portofino? Måske Kreta? Eller Santorini? Der er nærmest evigt med eksotiske rejsemål og ditto med episke oplevelser.

Og når vinteren kommer? Ja, så tager du din husbåd og tøffer sydpå. Du kan lægge et stop forbi Kap Verde, som i øvrigt er en spændende samling af eksotiske øer. Med andre ord kan du gøre, hvad du vil, og derfor er husbåden efter min mening et ubestridt symbol på den ultimative frihed.

husbåd

Hvad koster en husbåd som denne?

Nazareth Boats tilbyder husbåden i flere varianter. Det er ikke nemt at finde frem til deres endelige priser, men min umiddelbare konklusion er, at du kan få kløerne i denne eksakte husbåd for 121.000€, hvilket svarer til godt 908.000 kroner.

Det er ikke slemt, hvis du spørger mig.

Faktisk er det chokerende prisvenligt taget i betragtning, at samme beløb knap nok kan købe dit et tarveligt studio med tekøkken i Nordvest.

Da jeg går med seriøse tanker om at investere i en båd, har jeg i sinde at kontakte Nazareth Boats. Hvis du vil holde dig opdateret med dette, kan du abonnere på vores YouTube kanal, hvor vi jævnligt lægger nye videoer op fra vores liv i Portugal.

husbåd

Vi lever i en spændende tid…

… hvor vores opfattelse af en bolig hurtigt skifter!

Det er i hvert fald en udvikling, som jeg har bidt mærke i. Jeg ser flere og flere mennesker, som vælger at skifte deres almindelige tilværelse ud med den diametrale modsætning. Det går op for flere og flere mennesker, at det der med at arbejde fra 9 til 5 ikke nødvendigvis er den eneste livline, der er.

Jeg lærte dette at kende for en håndfuld år siden ved at gå all-in på den her såkaldte digital nomad lifestyle, som gav mig muligheden for at bo, hvor end i verden jeg ønskede. Og det er enormt fedt, men det er spøjst, som mit behov for at komme længere væk fra civilisationen hele tiden øges.

At bo på en luksuriøs husbåd er blevet mit ultimative mål. Hvorfor? Fordi jeg søger den ultimative frihed!

Følg mig på Instagram – her går det stærkt!

View this post on Instagram

We might be getting a puppy in a months time, but no puppy can compete with this one! She is a puppy goddess! 😍 . . . #loveofmylife #lisboa #portugalovers #portugal_lovers #portugal_em_fotos #portugal_gems #portugalalive #stayclassyvlog #stayclassy #instagramers #lisbon #lisboacome #lisboa #lisboaride #lisboalive #lisboa🇵🇹 #portugal🇵🇹 #portugal_lovers #portugal_em_fotos #lisbonlovers #lisbonportugal

A post shared by STAY CLASSY VLOG (@stayclassydk) on

Kender du i øvrigt min YouTube kanal?

Vi bor i Portugal, hvor vi laver videoer tematiseret omkring vores liv. Det inkluderer rejser, spændende restauranter, god humor og en masse sjov og ballade!

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!

Indlægget Luksuriøs Husbåd Som Du Kan Sejle Verden Rundt i! blev vist første gang den Stay Classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

Luksuriøs Husbåd Som Du Kan Sejle Verden Rundt i!

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×