Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

34 episke striktrøjer til julen

34 episke striktrøjer til julen

Ved du hvad? Det er snart jul.

Snart skal vi igen skal klædes fint på og spise juleand med andesovs, indtil vi revner. Hvem glæder sig ikke til denne dejlige tradition?

En anden dejlig tradition ligeledes ved julen, som jeg næsten glæder mig lige så meget til, er at vi skal finde vores episke julestriktrøje frem.

Ikke bare en dejlig Julesweater, men en EPISK af slagsen. Vi snakker designs, der gerne vækker forargelse blandt ældre damer og giver respekt blandt de unge.

Kan du huske sidste år? Der var Drake julestrikken urimeligt populær, og den blev udsolgt langt hurtigere end folk nåede at få fat i den. Derfor er det selvfølgelig en god idé at holde sig til i år.

Efter en bette skattejagt har jeg været ude og finde en solid håndfuld striktrøjer til julen. Alle unikke. Alle fantastiske. Og alle episke.

En striktrøje til julehøjtiden er naturligvis karakteriseret ved, at der er en masse rensdyr, snemænd, grantræer og en masse mønstre. Majoriteten af de striktrøjer til julen er i høj grad præget af rensdyr. Rensdyr er nemlig søde.

Hvis ikke du har en striktrøje til juletiden, er det på høje tid – pun intended – at du får købt en med det vuns. Jo før du køber en, desto mere glæde får du af den, for efter nytår kommer du givetvis ikke til at gå særligt meget i den, med mindre du er en af de tosser, der mener, at julen varer lige til påske.

Er du det?

I said, “Do you love me?” and she said, “No, but that’s a really nice ski mask.”

Vi går lidt imod Stay Classy’s principper, for samtlige striktrøjer er ganske billige – med undtagelse af en enkelt eller to.

Ikke at det er dårlig kvalitet, men en rigtig lækker striktrøje skal gerne op i en +700-800 kroner. Omvendt er det også kun en enkelt måned, at man skal bruge den, så det er ikke fordi det er så hamrende vigtigt igen. Prislejet ligger mellem 249 og 399 kroner.

Det vigtigste er, at striktrøjen er behagelig at have på, og det kan jeg garantere, den er.

Julesweater der fanger julestemningen

Pier One / 299 / Gå til shop

Vi lægger ud med en herlig julesweater, som allerede fra starten sætter et mægtigt højt niveau.

Den her julesweater har det hele, som er indbegrebet af juletiden; gaver, juletræer, nissemænd, julestjerner, pingviner, julehjerter og så videre.

Til knap 300 kroner bør det være en instant bestseller.

Eksklusiv Thom Browne julesweater

Thom Browne / 4015 / Gå til shop

Jeg sagde, at udvalget af julesweatere primært bød på lave priser. Og det er også korrekt, men der er lige en enkelt afstikker i form af denne ret fede julesweater fra Thom Browne.

Det er måske de færreste, der lige smider fire jern efter en juletrøje, men hallo. Den er sgu pengene værd, og så kan du være helt sikker på, at den holder dig varm, da den er lavet af solid kvalitetsuld.

Rød Levi’s julesweater

Levi’s / 1490 / Gå til shop

Inden vi hopper tilbage til de billige julesweatere, får du lige endnu en luksusjulesweater, som trods alt er en hel del billigere end modellen fra Thom Browne.

Det er nemlig gode gamle Levi’s, som er afsenderen af denne enkle og stilrene julesweater i en karakteristisk julerød.

What’s not to love?

Blå og hvid julesweater med isbjørne og egern

Pier One / 299 / Gå til shop

Wupti, og vi er tilbage i det fornuftige prisleje, hvor vi fortsætter med at lange genialiteter over disken.

Hvordan har du det med denne egernplusisbjørnejulesweater? Den er herlig, ikk’?

Sort julesweater med julesnemand

Only & Sons / 249 / Gå til shop

En julesweater behøver ikke være noget tryllenummer. Den kan også bare være helt almindelig og hyggelig. Er du eksempelvis tilhænger af snemænd, kunne dette være løsningen.

Sjov julesweater der gør dig til julemandens lille hjælper

Only & Sons / 249 / Gå til shop

Der er generelt ikke sparet på kreativiteten, hvad angår de mange julesweatere, der er at vælge mellem. Kunne du måske tænke dig at blive en omvandrende lille alf?

Jeg er overbevist om, at du nok skal blive overfaldet med komplimenter fra venner, familie og sikkert også fremmede på gaden.

Mørkegrå julesweater med etbenet brunkagemand

Topman / 299 / Gå til shop

Der findes mennesker, som er imod, at andre mennesker spiser kød. Det gør de tit en masse ud af ved blandt andet at demonstrere.

Jeg gad dog godt at vide, om der også findes mennesker, der tror på julemanden, nisser og så videre i en grad, hvor brunkagespisning heller ikke burde være tilladt.

Det ville være underholdende, og indtil du rent faktisk møder et af disse mennesker, kunne du væbne dig med samme historie og ellers gå amok på brunkagespisende mennesker hele juletiden igennem.

Jeg mener, se lige hvor ked ud af det, den brunkagemand ser ud!

Klassisk hvid julesweater

Tom Tailor / 399 / Gå til shop

Nogle julesweatere er lidt mere over the top end andre, hvorfor der sikkert også sidder en masse derude, som egentligt bare gerne vil have en pæn julesweater, der ikke skaber sig alt for meget.

Og det mener jeg bestemt ikke, at denne julesweater gør. Den er faktisk ganske pæn og sober.

Elegant hvid julesweater

Selected Homme / 499 / Gå til shop

Og endnu pænere finder jeg denne ret lækre sweater fra Selected, som også er et nummer højere oppe ad stigen i forhold til gennemført design og kvalitet. Til en plovmand er den også lidt dyrere, men det er nu ikke meget.

Nok den mest geniale julesweater

Tipsy Elves / 44£ (ca. 380 kr) / Køb på Amazon.co.uk

Lige så fuldstændig latterlig denne julesweater er, lige så genial er den. Altså hvornår har du sidst set en julesweater med en kransekagejulemand inklusiv julemandsskæg og nissehue?

Det er svært at komme i nærheden af en federe julesweater, hvis jeg skal være helt ærlig.

Hvid julecardigan med frække rensdyr

Tipsy Elves / 25£ (ca. 215 kr) / Køb på Amazon.co.uk

Den her cardigan kunne er så tilpas subtil trods sit frække motiv, at den godt kunne bruges som almindelig strikcardigan til vinterhalvåret.

Den er nemlig ret fed, ikke? Og sjov.

Julesweater med frække rensdyr

London Knitwear Gallery / 19£ (ca. 160 kr) / Køb på Amazon.co.uk

Hvis du ikke er så vild med cardigans, men gerne vil have to rensdyr, der parrer sig, findes dette glimrende alternativ. Julesweateren lever i høj grad op til den stemning, som jeg forbinder med julen.

Og til 160 kroner? Et røverkøb uden lige.

All I Want For Christmas Is Beer julesweater

Fun Costumes / 44£ (ca. 380 kr) / Køb på Amazon.co.uk

The message is real. Alt hvad jeg vil have til jul, er øl. Og måske også rødvin, hvidvin, gin, whisky, cognac, men det er selvfølgelig en anden snak.

Julesweater med urinerende julemand

Tipsy Elves / 44£ (ca. 380 kr) / Køb på Amazon.co.uk

Selv julemanden har humor, når det kommer til julen, som jo er årets helligste højtid. Måske er du religiøs, måske er du ikke. Uanset hvad er der ikke noget i vejen for at tage julen med et gran salt.

Happy Birthday Jesus julesweater

NOROZE / 11.65£ (ca. 100 kr) / Køb på Amazon.co.uk

Happy birthday, Jesus. Sorry your party is so lame. Sidstnævnte sætning ville have været en fænomenal forlængelse til det ironiske ‘tillykke med fødselsdagen, jesus’. Men kun hvis du er bekendt med referencen, for det er selvfølgelig fra The Office US.

Jeg har lige brugt 8 minutter på at finde klippet på YouTube, men det lykkedes ikke. Kan dog fortælle, at det er afsnit 10 fra sæson 2 med titlen “Christmas Party”.

Liverpool F.C. julesweater

Liverpool F.C. / 30£ (ca. 258 kr) / Køb på Amazon.co.uk

Generelt kunne jeg ikke være mere ligeglad med fodbold, men da jeg ved, at mange af mine læsere bruger en del tid på det, kunne det garanteret friste med en julesweater, der samtidig repræsenterer din fodboldklub.

Er du Liverpool fan?

Arsenal julesweater

Arsenal F.C. / 27£ (ca. 230 kr) / Køb på Amazon.co.uk

Eller Arsenal fan?

Manchester City julesweater

Manchester City F.C. / 28£ (ca. 240 kr) / Køb på Amazon.co.uk

Eller Manchester City? Personligt finder jeg denne julesweater enormt grim, men okay. Hvis man er fan af holdet, er der jo ikke noget at gøre ved det.

Newcastle United julesweater

Newcastle United F.C / 20£ (ca. 160 kr) / Køb på Amazon.co.uk

Måske er du Newcastle fan? Jeg synes, at de var ret nice, dengang ham der Alan Shearer spillede for dem. Han havde sgu karisma og fart i støvlerne. Det er i øvrigt en ret fed trøje.

Portsmouth FC julesweater til junior

Portsmouth F.C. / 19£ (ca. 160 kr) / Køb på Amazon.co.uk

Der er måske ikke så mange Portsmouth fans, hvilket måske også er forklaringen på, at denne julesweater kun laves til børn og unge op til 13 år. Men den er da meget cool, er den ikke?

Blå striktrøje med et mægtigt rensdyr

Topman / 299 / Find striktrøjen her

Vi lægger ud med et mægtigt rensdyr, der pryder denne nydelige striktrøje i blå. Ens tanker henledes næsten til Colin Firth i Bridget Jones Diary, hvor han gerne har en eller anden absurd lækker juletrøje på.

Blå striktrøje med masser af rensdyr

Selected Homme / 399 / Find striktrøjen her

Hvis man gerne vil have sig en lidt mere moderne striktrøje til julen, ville et godt bud være denne rensdyrsprydede lækkerbidsken, som absolut er godkendt til en underholdende lillejuleaften med de gamle drenge fra hjembyen.

Blå striktrøje med skiløber og grantræ

River Island / 399 / Find striktrøjen her

Hvis du drømmer om en hvid jul, hvilket rent statistisk ikke er særligt sandsynligt, så finder man efter min mening god trøst i denne grantræsstrik med sne, ski og godt humør, såfremt den hvide jul altså ikke bliver en realitet. Det er næsten lige så autentisk, som når sneen falder tungt. Bliver det rent faktisk hvid jul, vil du med sikkerhed ende i en tilstand af lykke og eufori.

Vi har en kandidat her, som godt kunne blande sig i toppen af julestriktrøjehierarkiet.

Grå striktrøje med rensdyr i blå striktrøje

River Island / 299 / Find striktrøjen her

Samlingens mest bizarre striktrøje til julehøjtiden må næsten tilskrives denne inception-trøje. Det ikke er dig, der er iklædt en julestrik, men selve rensdyret. Designeren har givetvis været på et eller andet underholdende medicin, da skitsen lå klar på tegnebrættet. Men jeg kan li’ det!

Grå striktrøje med små rensdyr

River Island / 349 / Find striktrøjen her

Af de mere klassiske striktrøjer til julen finder vi denne grå udgave, der er en pæn blanding af søde små rensdyr og forskellige mønstre, der automatisk danner associationer til julen. Læseren med det skarpe øje kan i øvrigt også notere sig, at der er også er pingviner. Alle ved jo også at pingviner og rensdyr alle dage har været best buddies.

Hvid striktrøje med en håndfuld rensdyr

Topman / 299 / Find striktrøjen her

Hvis man skulle vælge en striktrøje af de 14, som man skulle bruge uden for julehøjtiden, ville valget falde på denne fyr. På trods af den ikke står i mere end små 300 kroner, så kunne den sagtens forveksles med en luksusoverdel fra Ralph Lauren eller noget i den dur.

Mørkeblå striktrøje med et eller andet julekræ

Topman / 299 / Find striktrøjen her

Helt bevidst har jeg valgt striktrøjerne ud fra den præmis, at der skal være noget for enhver smag. Det er videnskabeligt dokumenteret, at nogen mennesker simpelthen bare har dårlig smag, og hvis du er en af dem, så skal du vælge denne her. Jeg er ikke sikker på hvilket dyr det er, hvorfor jeg i titlen har beskrevet det som et eller andet julekræ. Kan læseren belyse dette? Er det en and, gås, hybriddue? Hva’ fanden er det?

Grøn striktrøje med to mægtige rensdyr

Topman / 299 / Find striktrøjen her

Jeg er nu mest til rensdyr, må jeg nok sige. Og hvilken cocktail! Julens grønne farve og to majestætiske rensdyr, der tilsyneladende danser om træet. Gad vide hvem der i øvrigt deler gaver ud til julemandens rensdyr?

Rød striktrøje med bjerglandskab og snemænd

Topman / 299 / Find striktrøjen her

Kombinationen af den varme røde farve og det prikkede hvide mønster gør, at det kribler en lille smule i mavsen efter et glas glögg og et par hundrede æbleskiver med flormelis ud over det hele. Ja, man kommer sgu næsten i julestemning, og det plejer altså ikke at ske før d. 27 december.

Rød striktrøje med Rudolf

Your Turn / 249 / Find striktrøjen her

Yderligere en af samlingens mindre elegante striktrøjer til julen er denne røde sag, hvor Rudolf poserer som en anden russisk Instagram-model. Min reaktion er den samme; “nuuhr, hvor er den sød”.

Rød striktrøje med parrende rensdyr

Burton Menswear London / 249 / Find striktrøjen her

Artiklens mest geniale striktrøje til julen er naturligvis denne herlighed, hvor selv den svagt intelligente er med på, at der rent faktisk står et parrende sæt rensdyr. Den er upassende, men budskabet er også smukt. Hvis rensdyrene ikke reproducerer, er der ingen til at trække julemandens slæde. Det ville ganske selvsagt have enorme konsekvenser for os juletilhængere.

Striktrøje med en aktiv Rudolf

River Island / 399 / Find striktrøjen her

Er du stor tilhænger af Rudolf, skal du have denne striktrøje. Her kan du nemlig more dig over det aktive rensdyr, der ud fra billedet at bedømme morer sig gevaldigt. Der bliver hentet juletræer, der bliver lavet snemænd, og der bliver danset. Man kan næsten ikke undgå at storme ned i fakta og købe glögg og en håndfuld billige julekalendere, der holder frem til det 22. minut, vel? Nu må det godt snart blive jul!

Rød striktrøje med små rensdyr

Topman / 299 / Find striktrøjen her

Endnu en sober, klassisk men ikke mindst nydelig julestriktrøje. Designeren har været særdeles flittig med denne trøje, idet der er presset ekstra med rensdyr ind.

Tip: Hvis du køber den i ekstra large får du endnu flere rensdyr med uden merpris.

Årets mest julede striktrøje

Pier One / 299 / Find striktrøjen her

14. og sidste striktrøje er også årets mest julede. I hvert fald hvis jeg selv skulle bestemme, og det skal jeg. Striktrøjen er ikke blot præget af rensdyr og snemænd, men også julemænd, brunkager, julenisser og små kreative julereferencer. Hold kæft det er genialt!

Go’ jul!

LÆS NU:

99+ gaveidéer til ham

Indlægget 34 episke striktrøjer til julen blev vist første gang den Stay classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

34 episke striktrøjer til julen

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×