Jeg er ikke helt sikker på hvorfor, men af en eller anden grund kom jeg til at tænke på det her famøse Work-Life Balance koncept, og hvor meningsløst det egentligt er.

Tænk lige over det, for hvad betyder det egentligt?

Work-Life Balance. En balance mellem dit arbejde og dit liv.

Som jeg opfatter det konceptet, er det en balance mellem nedtur og fornøjelser i livet. At arbejde er utur og fritid er optur. Det er sgu da en lidt træls måde at anskue livet på, hva?

Er arbejde ikke også en del af livet? Eller er arbejde bare lig med nedtur?

Work-Life Balance giver ikke mening her i det 21. århundrede. Begrebet stammer faktisk også helt tilbage fra midten af 1800-tallet. Og dengang kan du være helt sikker på, at 99% af det arbejde der var, var en triumferende pestilens, som bogstaveligt talt tog livet af folk.

Det var ud på marken og så ellers bare høste korn med de bare næver. Hvis du har heldig havde du måske et æsel, der kunne hjælpe med noget af arbejdet.

I 1800-tallet var arbejde ikke for sjov. Arbejdspladserne havde ikke HR-afdelinger og the complaint department så sådan her ud:

Med andre ord er vi i dag skide priviligerede. I hvert fald os fra den vestlige civilisation. Vi kan gøre nøjagtigt, hvad fanden vi har lyst til. Det er ikke kun en brøkdel af befolkningen, som er prisgivet af særlige fordele og muligheder som i gamle dage.

Alle har i dag muligheden for at vælge en tilværelse, hvor der slet ikke er noget, der hedder Work-Life Balance.

Derfor bliver jeg også lidt harm, når jeg hører folk snakke om Work-Life Balance. Hvis du sidder og flæber over, at der ikke er balance mellem dit job og dit liv, har du jo bare valgt det forkerte job.

Prøv lige at svare mig på, hvorfor du bruger din tilværelse på en arbejdsplads, hvor idéen om at hoppe ud af vinduet fra morgenstunden virker mere tiltalende end at møde ind klokken 8.00?

Du behøver ikke svare, for jeg kender svaret.

Det handler nemlig om tryghed. Om at få en lønseddel hver måned. At livet ikke er unødvendigt usikkert. Og hvad skal jeg ellers lave, hvis ikke jeg skal være her? Der er jo ikke andre job til mig alligevel?

Det var mit mindset, da jeg for få år tilbage sad og rådnede op som supporter ved YouSee (ja, med stort S). Hvor jeg hver dag skulle underholde evnesvage Kim og Berit, som fik idéen om at detonere en atombombe midt i Danmark til at virke både forsvarligt og godt for verdenssamfundet.

Lad os lige få nogle gifs indover. Gifs are fun.

Og sådan kan mit liv bedst beskrives, dengang Work-Life Balance konceptet gav mening for mig. Work var nemlig superduper nedtur, hvor eneste formål var at tjene penge. Og dem var ikke engang ret mange af.

Lad os komme til pointen

Der vil altid være jobs, som er evigt nedern. Og der er gode chancer for, at du på et eller andet tidspunkt får sådan et. Det gør de fleste.

Men når det kommer til det job, som du vælger at bruge halvdelen af dit liv på, bør det være således, at du synes, det er fedt. Altså fedt på et niveau, hvor du ikke har behov for at gøre tingene op i en balance af “ting der ikke er så sjovt” og “ting der er ret sjove”.

Jeg tror, at det er ved at være på tide, at vi stiller os selv nogle vigtige spørgsmål. At vi tager en bevidst beslutning, der baserer sig på, hvad vi selv vil. Ikke hvad andre vil have, at vi vil.

Hele det her Work-Life Balance koncept er jo kun blevet ‘en ting’, fordi rigtigt mange føler sig tvunget til at tage et lortejob. Og her mener jeg ikke jobs som bredbåndssupporter, men også, på papiret, fine jobs, der kræver lange akademiske uddannelser.

Det korte af det lange er, at Work-Life Balance er et værdiløst koncept, når blot man vælger et job, der tilfører værdi til ens liv. Længere er den sådan set ikke. Spørgsmålet er bare, om du så har modet til at vælge en arbejdsplads, der gør dig glad?

LÆS NU:

26 grunde til du ikke er succesfuld

Indlægget Work-Life Balance er et lortekoncept blev vist første gang den Stay classy.