Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

Den nye iPhone kommer højest sandsynligt med 3D lasere

Apple er altid gode til at præsentere os for nye spændende produkter, men specielt Deres iPhones er i manges interesser. Gennem mange år har mange mennesker erhvervet og benyttet sig af enhederne med det lille æble på, som gennem tiden har fået funktioner, som selv de fleste ikke ville drømme om førhen. Snart bliver den nye smartphone fra den store producent sat til salg, og der er masser at se frem til, men den største nyhed må være 3D laseren, som eftersigende skulle være en af de nye funktioner.

Apple annoncerede tidligere i juni til deres konference kaldet WWDC, at der er et nyt reality development kit på vej kaldet ARKit. I forbindelse med denne nye AR-platform kommer laseren i brug. ARKittet skal forbinde den fysiske verden med den virtuelle. Dette gøres ved at kombinere bevægelsessensoren med kameralinsen, som filmer. På den måde vil man se objekter på skærmen, der opfører sig, som befandt de sig også i den virkelige verden. Sidste år blev appen Pokémon Go en stor succes, og er et godt eksempel på en app, der benytter sig af AR.

Kilde: developer.apple.com

 

Sådan fungerer ARKittet

Teknologien vil blive brugt til spil, interaktive oplevelser samt apps, der er praktisk orienterede, hvilket kan gå hen og blive noget, som mange vil finde utrolig nyttigt i fremtiden. Nu hvor laseren bliver en del af den nye iPhone, betyder det også, at vi kan se frem til et iOS 11, som vil have fokus på AR-området. ARKittet vil inkludere en hel del forskellige funktioner, som gør det muligt at flytte på objekter, gøre dem større eller mindre samt mange andre spændende muligheder.

Under Apples WWDC viste de også en kort Pokémon Go demo på en iPad lavet af app-udviklerne af Wingnut AR, som skulle vise, hvad det nye ARKit indebærer samt dets ydeevne. Spillet fungerede rigtig godt, da en af dets app-udviklere viste den. Her så man, hvor godt sensitiviteten over for brugerens lokalisation virkede, når man bevægede sig rundt i AR-spillet i virkeligheden.

Kilde: developer.apple.com

 

Således kan vi forvente, at fremtiden ser ud med ARKittet

Der er ingen garanti for at Apples nye lancering vil have succes, men deres tiltag vidner om, at de tror på, at denne teknologi bliver det nye skrig. Dette skyldes til dels, at der er dyrt at udvikle, men det skal også supportes, og denne type værktøjer skal også forbedres løbende. Derfor må man gå ud fra, at det er noget, som de har overvejet nøje først.

Dog er det ikke ensbetydende med, at deres nye tiltag vil blive en succes. Det er nemlig set tidligere, hvor firmaet iBeacon i 2013 placerede små Bluetooth-sendere i butikker og museer, som skulle gøre det muligt at vise tilbud og information til de besøgende på deres smartphones, hvis de havde en speciel app installeret. Desværre var der ikke mange, som benyttede sig af muligheden, hvilket også kan ske for Apples nye ARKit.

For at disse AR-apps kan blive en succes, skal de slå igennem hos den almindelige forbruger. Ellers vil vi se, at interessen for at udvikle disse nye AR-apps vil falde, således at ingen til sidst bruger det på deres iPhone.



This post first appeared on MyTrendyPhone Danmark's Officielle Blog – Prakti, please read the originial post: here

Share the post

Den nye iPhone kommer højest sandsynligt med 3D lasere

×

Subscribe to Mytrendyphone Danmark's Officielle Blog – Prakti

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×