Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

45 fede skuldertasker til mænd

Det skal handle om accessories til mænd, men med et koncentreret fokus på skuldertasker, som enhver herre, med respekt for sig selv, er indforstået med, er en aldeles vigtig del af outfittet.

På cyklen. I bilen. På skateboardet. På gåben. I flyveren.

Uanset scenariet har du garanteret skuldertasken med dig, da få af os i denne moderne verden kan klare sig uden konstant nærvær med ens elektroniske apparater.

Her kan jeg i hvert fald selv række hånden op.

Derfor er det også vigtigt, at du udvælger din skuldertaske med omhu. Og her gør det altså ikke noget, at du spæder ekstra til i puljen, da en skuldertaske bør være af fornem kvalitet.

Dog er jeg indforstået med, at ikke alle har et budget på fem af de lange. Af den grund finder du naturligvis også prisvenlige forslag til en stilfuld skuldertasker.

For brugervenlighedens skyld har jeg delt skuldertaskerne op i farver. Og vi starter med sort.

Sorte skuldertasker

Eksklusiv sort Mont Blanc skuldertaske

Mont Blanc / 8300 / Gå til shop

Fint skal det være, men det kan altså heller ikke blive finere.

Som du sikkert er bekendt med, er Mont Blanc helt med fremme, når det kommer til lædervarer. Og her er skuldertasken ingen undtagelse.

Det ville ikke være forkert at kalde denne bandit for skuldertaskernes svar på en first class flybillet.

Med mindre du smider penge efter en Berluti skuldertaske, er der umiddelbart ikke finere alternativer.

Minimalistisk sort skuldertaske fra Mont Blanc

Mont Blanc / 3500 / Gå til shop

Hvis du virkeligt drømmer om en Mont Blanc taske, men ikke har et budget på +8K, har franskermærket et prisvenligt alternativ i form af denne minimalistiske sag, hvor der virkeligt er sparet på detaljerne, men omvendt er tænkt over det samlede udtryk.

Nemlig eksklusivitet uden capslock.

Den klassiske Paul Smith skuldertaske

Paul Smith / 4199 / Gå til shop

Den altid fashionable Paul Smith skuffer sjældent. Og slet ej, når vi har at gøre med klassiske ekviperingsartikler som skuldertasken.

Selvom Paul Smith’s striber altid har fremstået en anelse outreret, har de alligevel haft held med at skabe et tidløst og klassisk symbol for den kvalitet Polle står for. Det er bare en i orden skuldertaske.

Casual skuldertaske med Etro’s ikoniske paisley

Etro / 5799 / Gå til shop

Italienske Etro har altid været et af mine all-time yndlingstøjmærker af den simple grund, at de har et evigt mod på at udfordre status quo.

Deres designs er altid sat på spidsen, men uden at det bliver vulgært eller for abstrakt.

Eksempelvis har de haft held med at gøre deres ikoniske Etro-paisley-print til et elegant symbol på dét, de står for. At kunne få et paisley-print til at appellere bredt er ganske imponerende, men sådanne ting og sager kan altså lade sig gøre, når man har et team af talentfulde designere.

Smuk skuldertaske fra Etro

Etro / 5799 / Gå til shop

Hvis du, ligesom jeg, foretrækker den klassiske skuldertaske med lynlås, kan jeg rent faktisk forkæle dig med selvsamme Etro-design i denne variant.

Årsagen til jeg foretrækker lynlås-designet er, at det i min verden er den mest flotteste løsning både ift. elegance og stilrenhed.

Er du enig?

Tidløs og luksuriøs skuldertaske fra BOSS

BOSS / 4999 / Gå til shop

Hugo Boss behøver ikke nærmere introduktion. Du kender snedkerne fra Stuttgart.

Dermed kan du også regne ud, hvorfor sådan en skuldertaske har et prismærke på fem lange:

Tysk kvalitet. Elegant design.

Oldschool sort Dunhill skuldertaske

Dunhill / 6999 / Gå til shop

Når nu vi har at gøre med en oldschool skuldertaske, kan vi lige så godt kalde den ved korrekt navn: dokumenttaske.

Ja, der er givetvis ikke mange i dagens Danmark, der titulerer deres taske for dokumenttaske, men det burde vi altså. Det er sgu et fedt ord.

Endnu federe er det gennemførte dokumenttaskedesign, som den berømte skrædder, Dunhill, har skabt.

Dunhill er symbolet på den gode klassiske herremode, som briterne altid har været førende inden for i skarp konkurrence med italienerne. Og sådan noget koster.

Minimalistisk sort skuldertaske fra Calvin Klein

Calvin Klein Jeans / 1299 / Gå til shop

Kernelæder har altid faldet mig ind som den smukkeste form for læder. Det er bare lækkert.

Min appetit øges helt automatisk, når mine øjne hviler på sådan en smuk flade, der er kærtegnet af kvalitetspræget kernelæder.

Og det bedste er, at kernelæder ikke kun er forbeholdt afsindsigt dyre tasker fra Mulberry. Næh, Calvin Klein tilbyder blandt mange andre en prisvenlig løsning.

Pæn sort Calvin Klein skuldertaske

Calvin Klein / 2499 / Gå til shop

Calvin Klein har skuldertasker i forskellige prisklasser. Her er et eksempel på deres top-tier skuldertasker, hvor læderet, detaljerne og den overordnede kvalitet er en anelse bedre.

Sort Baron skuldertaske

Baron / 1995 / Gå til shop

Svenske Baron har eksisteret lige siden slutningen af halvfjerdserne. Alligevel er der sikkert mange, som ikke er bekendt med navnet. Det er svenskerne heldigvis ved at lave om på.

Baron har nemlig den unikke evne til at skabe luksuriøse tasker, der kan konkurrere i skuldertaskernes superliga tiltrods for et prisniveau, der er markant lavere. Med andre ord er en Baron skuldertaske en god skuldertaske.

Smal sort Dunhill skuldertaske

Dunhill / 6999 / Gå til shop

Hvis du er tilbagevendende læser her på Stay Classy, ved du, at jeg sætter stor pris på minimalistisk design, hvad end det er en kontorstol eller en klassisk bomberjakke.

Det er en stilart, som kræver kunstnerisk snilde på et højt niveau. Og når det lykkes, bliver det ikke bedre.

Denne Dunhill skuldertaske er et eksempel herpå.

Nøj, hvor er den rar at kigge på, men hvis ikke du har et pænt skuldertaskebudget, må du altså nøjes med at kigge.

Evigt relevant Bally skuldertaske

Bally / 4099 / Gå til shop

Bally er et af de italienske luksusmærker, der næsten ikke kan gøre noget forkert. Uanset hvilken gren af deres kollektioner, du kigger på, er det elegant, eksklusivt og unikt på den raffinerede måde.

En ting jeg i øvrigt rigtigt godt kan lide ved Bally, er, at deres priser ikke er forargeligt høje, som det ofte er tilfældet med konkurrenter som Mont Blanc, Ermenegildo Zegna og hvad de ellers hedder.

4099 for sådan en skuldertaske er ikke en tosset investering.

Sort Sandqvist skuldertaske

Sandqvist / 2699 / Gå til shop

Lige siden jeg startede herrebloggen, har Sandqvist været en integreret del af de tasketematiserede artikler. Hvorfor?

Fordi Sandqvist har en formidabel evne til at levere luksuriøse skuldertaske til en pris, der er medgørlig.

I min verden er det svært at få øje på argumenter, der sandsynliggør, at du ikke bliver glad for sådan en sort skuldertaske.

Sort J. Lindeberg skuldertaske

J. Lindeberg / 1599 / Gå til shop

Som du sikkert allerede har bemærket er udvalget af de sorte skuldertasker i høj grad præget af svenskerne, men det nu heller ikke nogen tilfældighed. Svenskerne er ganske enkelt bare fremragende til dét med lædervarer.

Her har J. Lindeberg lavet en klassisk sort skuldertaske, der henvender sig til den stilede skolelærer, som ikke er gået all-in på fodformede sko og oversize cardigans.

Brune skuldertasker

Suveræn skuldertaske fra Ralph Lauren Purple Label

Ralph Lauren Purple Label / 8799 / Gå til shop

Kender du Ralph Lauren? Self, du gør, men kender du nu også Ralph Lauren lige så godt, som du tror?

Ganske tit støder jeg ind i læsere, som undrer sig over, at der er nogle Ralph Lauren produkter, der er vanvittigt dyre sammenlignet med andre.

Hvad er årsagen???

Den er enkel.

Ralph Lauren har forskellige undermærker, hvor Polo blot er ét af dem. Et andet er Purple Label, som er deres svar på Rolls Roycen. Her er det kun det bedste, der er godt nok.

Og det er selvfølgelig grunden til, at denne skuldertaske koster lige under ni tusind kroner.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at Ralph Lauren har problemer med at afsætte deres Purple Label-varer, da de fleste ikke kender forskellen på Polo og Purple.

Man kan diskutere, om Ralph har dummet sig markedsføringsmæssigt ved at have et monster mainstream brand som Polo-linjen associeret med Purple Label, men omvendt kunne man argumentere for, at kun den indviede ligeledes har økonomi til Purple Label, men lad os ikke teoretisere mere end nødvendigt.

Skuldertasken er hamrende flot. Slut.

Smuk mørkebrun Ralph Lauren skuldertaske

Polo Ralph Lauren / 3499 / Gå til shop

Du kan lige få et håndgribeligt eksempel, hvis du endnu ikke er med på forskellen mellem Polo og Purple.

Denne skuldertaske er nemlig fra Polo Ralph Lauren, hvor du har en klassisk skuldertaske i et smukt design og mums-graded læder, men som du kan se på prisen, er der en væsentlig forskel.

For selvom kvaliteten er mums, er den ikke fingerlicking mums, som man nok ville sige om Purple Label.

Er du med nu?

Brun Tiger of Sweden skuldertaske

Tiger of Sweden / 3499 / Gå til shop

Tiger of Sweden er endnu en talentfuld svensker, som jeg gerne satser penge på, gør sig gældende i enhver herres garderobe på den ene eller anden måde.

Jeg kan i hvert fald skrive under på, at Tiger of Sweden har markeret sig grundigt i min garderobe.

Tiger of Sweden er nemlig bare nemt.

Det er der, du finder et par jeans, som passer. Eller et fedt blåt jakkesæt. Det kan de bare.

Tasker kan de selvsagt også. Hvad siger du til denne brune sag?

Enkel og pæn skuldertaske

Morris / 2499 / Gå til shop

En udfordring ved nye skuldertasker af læder er, at de skal bruges meget, før den smukke naturlige patina dukker op. Heldigvis er der nogle skuldertasker, som allerede fødes med spor af naturligt patina.

Det er denne Morris skuldertaske et eksempel på. Og den bliver i øvrigt kun mere naturlig med tiden.

Fik jeg nævnt, at Morris også er svensk?

Elegant beige skuldertaske

Baron / 2399 / Gå til shop

Der er samlet mange fede skuldertasker til mænd i denne artikel, hvis jeg selv skulle sige det.

Alligevel er der skuldertasker, som udmærker sig i særdeleshed.

Denne model fra Baron er én af dem, hvor de to eksklusive brune nuancer samarbejder på et aldeles højt niveau. Netop fordi skuldertasken af skabt af en kombination af læder og bomuld, får du et unikt design, som gør, at mange af de andre skuldertasker mister deres x-factor.

What’s not to love?

Pæn cognacbrun skuldertaske

Sandqvist / 2699 / Gå til shop

Dog må vi erkende, at en skuldertaske beklædt i læder fra top til tå, kan være svært at konkurrere med. Læder er jo bare lækkert, hvorfor du godt kan sætte dine penge på, at din skuldertaske af læder ikke går af mode foreløbig :-D!

Klassisk mørkebrun skuldertaske

Morris / 2499 / Gå til shop

Ved hurtigt øjekast kunne man få opfattelsen af, at der har sneget sig en plade Marabou med i udvalget, men her kan jeg lige slå fast, at det IKKE er tilfældet. Der er nemlig tale om en skuldertaske fra Morris, som til gengæld også er lige til at spise.

Den er klassisk, elegant og chokofantastisk.

Stilren brun Oscar Jacobson skuldertaske

Oscar Jacobson / 2999 / Gå til shop

Oscar Jacobson kan godt beskrives som svenskerne stolthed, når det kommer til klassisk, elegant herremode. Hvad end det er deres jakkesæt, bælter eller skjorter, må man bare konstatere, at det er mega elegant.

Naturligvis er samme elegance repræsenteret, når man kigger på deres tasker. Her er et oplagt eksempel.

Super stilren Tiger of Sweden skuldertaske

Tiger of Sweden / 2499 / Gå til shop

Hvis jeg skulle vælge én brun nuance som beklædning til en tro følgesvend af en skuldertaske, ville valget falde på denne herlighed.

Det er smooth, elegant, universelt rent sammensætningsmæssigt og i det hele taget bare dødlækkert.

Smuk kvadratisk skuldertaske i mørkebrun

Oscar Jacobson / 2195 / Gå til shop

Uanset hvor mange skuldertasker, der er sat i verden, vil der altid komme nye unikke modeller. Det er denne Oscar Jacobson-model et godt eksempel på, hvor man har spillet på et kantet design, der resulterer i en ganske unik skuldertaske, som man ikke bliver træt af foreløbig.

Her har du plads til laptoppen, oplader og det du ellers finder nødvendigt. I love it!

Rå brun skuldertaske fra SDLR

SDLR / 1395 / Gå til shop

Apropos patina som vi havde på dagsordenen længere oppe i artiklen, er denne prisvenlige skuldertaske fra SDLR endnu en af de modeller, hvor man lige fra fødslen har velsignet tasken med et tiltalende patina.

Jeg er godt med på, at det måske ikke er en skuldertaske i praktisk forstand, idet du ikke har skulderremmen, men lad os nu bare kalde en spade for en spade; en skuldertaske er det samme som en computertaske.

Klassisk brun skuldertaske fra SDLR

SDLR / 1299 / Gå til shop

SDLR er én af de billigste løsninger på skuldertasker, der stadig opretholder et acceptabelt kvalitetsniveau. Det skyldes, at du ganske enkelt ikke kan få lædertasker i god læder til en lavere pris.

I så fald bevæger du dig over i imiteret læder, og det ønsker du altså ikke.

Brun Coach skuldertaske med unik patina

Coach / 5400 / Gå til shop

Coach, som har hjemme i modebyen, New York, har en enkelt skuldertasker med på tavlen. Og det skyldes sådan set, at Coach ikke er til at få fat på i Danmark.

Desværre, fristes jeg til at sige. Coach laver nemlig nogle ret spændende lædervarer, som strækker sig lige fra elegante kortholdere til ja, skuldertasker.

Jeg er især betaget af læderets leopardagtige patina. Det er nok ikke alle, som er fan, men der kan jeg blot henvise til den universelle sandhed; smag er subjektivt.

Brun Royal RepubliQ skuldertaske

Royal RepubliQ / 700 / Gå til shop

Royal RepubliQ har jeg længe beskæftiget mig med i forlængelse af mit virke, hvorfor jeg også har indgående kendskab til deres produkter.

De specialiserer sig i lædervarer, som primært gør sig gældende inden for taskekategorien, og når du har at gøre med et brand, der specialiserer sig i et mindre områder, har de som regel ekstra godt styr på det.

Og det har Royal RepubliQ.

Denne skuldertaske er i øvrigt lidt alternativ, da den maksimalt kan rumme en 13″ laptop og Patek Philippe’s analoge katalog af ure.

Elegant cognacbrun skuldertaske

Royal RepubliQ / 1400 / Gå til shop

Denne skuldertaske er et klassisk eksempel på dét, som Royal RepubliQ er kendt for. Nemlig smukke, tidløse og altid kvalitetsprægede lædertasker, hvor skuldertasken vel nok er deres spidskompetence.

Læg lige mærke til prisen, som vistnok lige er til at have med at gøre. Medmindre du er hjemløs.

Brun ECCO skuldertaske af kernelæder

ECCO / 2600 / Gå til shop

ECCO har i mange kæmpet med et image, der nogenlunde kan beskrives med sloganet “Behageligt fodtøj til mænd, der er gode mod dyr”.

Nu har ECCO så taget skeen i den anden hånd samtidig med, der også er kommet nye boller i suppen. Med andre ord har ECCO vendt det hele på hovedet, hvor resultatet er lækre produkter i høj kvalitet og design, der henleder tankerne til smukke møbler fra Fritz Hansen.

Næh, i dag går du ikke galt i byen med ECCO, selvom det kræver tilvænning, at ECCO ikke længere er hjemstavn for Jesus-sandaler, der ikke kan slides op.

Klassisk brun skuldertaske

Tiger of Sweden / 2399 / Gå til shop

Tiger of Sweden har lavet rigtigt mange forskellige skuldertasker i årenes løb, men dette design må næsten beskrives som deres mest klassiske.

Her har du nemlig de to læderstropper, der griber rundt om tasken kombineret med de runde læderhåndtag øverst.

Skal vi ikke bare blive enige om, at det er pænt og evigt klassisk?

Jo, vi skal.

Eksklusiv TOD’s skuldertasker af ruskind

TOD’s / 10499 / Gå til shop

TOD’s er mit mærke nummer 1 og har været det længe. I hvert fald når det drejer sig om sko.

Det er ikke nogen overdrivelse, når jeg siger, at jeg har købt femten par TOD’s i løbet af de sidste tre år. Jeg har brugt ustyrligt med penge på deres evigt smukke sko, men det har til gengæld også været begrænset til fodtøjskategorien.

Nu kan jeg så se, at denne udgiftspost måske skal bevilges yderligt med midler. Den er nemlig ret flot.

Og dyr.

Elegant brun Oscar Jacobson skuldertaske af læder

Oscar Jacobson / 2299 / Gå til shop

Som jeg var inde på tidligere, har Oscar Jacobson en misundelsesværdig evne til at lave herretøjsartikler, der forener smoothness, slickness, elegance og hvad der ellers er af positivtladede adjektiver.

Du kan nærmest føle gennem skærmen, hvor lækker tasken er.

Er du ikke enig?

Blå skuldertasker

Elegant blå Ralph Lauren skuldertaske

Ralph Lauren / 2699 / Gå til shop

Blå er min yndlingsfarve, hvorfor jeg naturligvis også har samlet en håndfuld smukke skuldertasker af samme farve.

Der er dog ingen tvivl om, at en blå skuldertaske generelt fremstår mere sporty smart end casual smart. Her kan jeg drage en parallel til en brun skuldertaske, som altid vil fremstå mere klassisk elegant.

Ikke desto mindre, skal du ikke holde dig tilbage med at vælge en blå skuldertaske som fast makker. Det behøver nemlig ikke være mere sporty end elegant.

Det synes jeg denne Ralph Lauren taske gør rede for på fornem vis.

Den er enkel og elegant i en mørkeblå nuance, som altid er elegant at se på.

Navy Mismo skuldertaske af nylon

Mismo / 3399 / Gå til shop

Og netop fordi mørkeblå og marineblå er de mest elegante nuancer af blå, er udvalget også præget af dem.

Her er det en stilren skuldertaske fra Mismo, som har et ret unikt design, hvor man har ladet sig inspirere af weekendtasken, men selvfølgelig holdt målene.

What’s not to love?

Stilren marineblå skuldertaske

Mismo / 2999 / Gå til shop

Jeg skal være ærligt at indrømme, at Mismo først er kommet på radaren fornyligt, og det er kun beklageligt. Mismo har nemlig lavet tasker siden 2003 og endnu mere foruroligende er det, at Mismo er dansk.

Her må jeg som modeblogger erkende, at jeg ikke altid har fingeren på pulsen, men ikke desto mindre forholder jeg mig ydmyg omend ydmyget.

Som du kan se er Mismo essensen af dansk design, hvilket var det første, jeg tænkte, da jeg så deres tasker første gang.

Det er enkelt, elegant og let.

Det er ikke for sjov, at dansk design er eftertragtet i hele verden.

Unik blå skuldertaske af naturmaterialer

Mismo / 3399 / Gå til shop

Her har du endnu et eksempel på, at Mismo holder på nogle dygtige designere.

Sporty blå Fred Perry skuldertaske

Fred Perry / 799 / Gå til shop

Fred Perry havde sin storhedstid dengang jeg gik i folkeskolen. Og det er ved at være 15 år siden.

Dengang gik alle rundt i Fred Perry-poloer, som var det en skoleuniform, vi havde fået dikteret.

Som med de fleste trends lagde de fleste Fred Perry uniformen på hylden, men heldigvis ikke i en skala, hvor modehuset måtte slukke lyset. Fred Perry har nemlig siden markeret sig som et klassisk symbol på sporty herremode.

Af den grund er denne Fred Perry skuldertaske også mere relevant end nogensinde. Uden at smøre tykt på har jeg aldrig været mere inklineret til at købe et Fred Perry produkt.

Casual blå Calvin Klein skuldertaske

Calvin Klein / 600 / Gå til shop

Bevares, det er måske ikke den mest inspirerende skuldertaske, men jeg kan nu godt lide at tilbyde udvalg til mine læsere, som favner bredt.

Jeg ville aldrig kunne stille mig tilfreds med sådan en skuldertaske, da der ganske enkelt ikke kan være nok i den, men hvis du er typen, der praktiserer less is more, ville den sandsynligvis fungere.

Prismæssigt kommer du også langt for lidt.

Casual skuldertaske fra Morris

Morris / 1599 / Gå til shop

Selvom der generelt er god variation i de 45 skuldertasker til mænd, jeg har fundet, ville jeg ikke brokke mig, hvis der var flere helt igennem alternative modeller at finde.

Når jeg endeligt finder de voldsomt alternative skuldertasker, er det altid en eller anden psyko-dyr Gucci taske til 30K. Og det er der altså ikke så meget public service i. Hvem har lige 30K til en skuldertaske?

Nå, men det jeg prøver at sige er, at denne skuldertaske fra Morris er et dejligt frisk pust til samlingen. Den er elegant, casual og unik.

Og så er den billig.

Cool blå Tommy Hilfiger skuldertaske



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

45 fede skuldertasker til mænd

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×