Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

ER DET EUROPAS SMUKKESTE STED?

Jeg skal Bruge Din Mening.

På min korte 4-døgns-rejse til Costa del Sol her i april 2017 var jeg nemlig et smut forbi et sted ved navn El Torcal de Antequera.

Det er en naturpark, som skulle være relativt overset af store dele af de sædvanlige turistmasser, der gerne valfarter til den spanske solkyst.

Det har jeg undret mig over lige siden af den simple grund, at denne naturpark er helt igennem fænomenal. Jeg har set vanvittige steder i Australien, Europa og USA, men jeg er lige ved at tro, at El Torcal tager prisen.

Nå, men hvad er det, jeg skal bruge din mening om?

Jo, jeg vil sådan set bare høre, om du er enig i, at dette sted er Europas smukkeste?

Måske er det ikke helt så nemt at svare på, da en video og et par billeder umuligt kan retfærdiggøre det at opleve stedet i virkeligheden. Men det ser vildt nok ud, ikk’?

Fred Flintstone adresse

El Torcal naturparken ligger på toppen af et bjerg i 1300 meters højde. Umiddelbart hersker der ingen tvivl om, at Fred Flintstone, Barney og Wilma holder til her.

Look at it!

Cirka halvanden times kørsel fra Marbella kan du blive mødt af dette syn, som er indkørslen til El Torcal Natural Park, som spanierne kalder det.

Jeg var svært begejstret.

Du kan vælge mellem to gåture

Den lange og den korte.

Vi valgte naturligvis den lange, da der, ifølge informationen, er en del flere sceniske udsigtspunkter.

Det kunne eksempelvis være dette:

Gåturen tager cirka 2 timer til trods for, at ruten kun er tre kilometer. Til gengæld er det pænt meget op og ned, hvilket du også kan fornemme på min forpustethed i videoen foroven.

FUN FACT #1

For cirka 150 millioner år siden var denne bjergtop en del af havbunden.

Naturparken har et areal på 17 kvadratkilometer. Det svarer til Monaco gange ni. Det er ikke specielt stort, men det er alligevel stort nok til, at du får følelsen af, at der er uendeligt med klippeformationer.

Den følelse kommer til udtryk på følgende billede, hvor du i højre side kan fornemme uendeligheden.

Som jeg også giver udtryk for i videoen, var det svært at få armene ned. Naturen var nemlig helt igennem genial.

FUN FACT #2

Kalkstenenes rillede udtryk er et resultat af mange millioner år af regndråbeslitage. Det er egentligt ret vildt, at regn kan slide på sten.

STAY CLASSY VLOGGEN var selvfølgeligt på pletten med kameraudstyret, således oplevelsen kunne foreviges til glæde for dig.

Er du ikke taknemmelig?

Hvad er det, jeg plejer at sige?

#instagrammaterial

FUN FACT #3

Neandertaler og menneskets første versioner havde bopæl i El Torcal, da de mange grotter fungerede glimrende som tag over hovedet.

Og så må det også have været en bonus, at deres baghave var og er noget af det smukkeste.

Efter et par timers formidabel naturunderholdning pegede vi bilen i retning af den spanske solskinsby, Malaga.

Turen dertil starter flot, skal jeg hilse at sige.

Men for at vende tilbage til mit indledende spørgsmål:

Er det Europas smukkeste sted?

Indlægget ER Det Europas Smukkeste STED? blev vist første gang den Stay Classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

ER DET EUROPAS SMUKKESTE STED?

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×