Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

Shorts til mænd: den essentielle guide

Som med så meget andet har vi danskere en næsten religiøs tilgang til det danske sommervejr.

Giv os den mindste antydning af sol og stigende temperaturer, og vi kaster os hovedkulds ud i en søgen efter korte ærmer og shorts.

De kolde måneder er til sammenligning væsentligt nemmere. Sorte jeans, oxfordskjorte, en lækker strik og et par klassiske støvler er alt der kræves for at tage sig skarpt ud, mens sommervarmen for mange gør det næsten umuligt at sammensætte et pænt outfit uden samtidig at risikere sundhedsskadeligt høje kropstemperaturer.

Surfer shorts er kun godkendt til surfing

For når shortsene kommer i brug, er det af en eller anden grund som om al selvrespekt og basalt kendskab til god stil fordamper som dug for den sol, vi så gerne vil se noget mere til.

Vi kaster os over de næsten fornærmende grimme 3/4-lange modeller plastret til med unødvendigt mange lommer og så bred en pasform, at der snildt kunne blive til et tomandstelt.

Men det behøver ikke betyde, at shortsene helt Skal gemmes væk, tværtimod, for den perfekte sommerløsning ligger netop i den noget køligere, korte buks.

Tricket er bare, at de ligesom resten af din garderobe skal være velsiddende og af en kvalitet, du kan være dine lår bekendt.

Derfor bliver du hermed præsenteret for de mest gyldne tips, når det kommer til nye shorts til mænd. Der er oven i købet 8 gode bud på, hvordan sådan et par helt konkret kunne se ud.

Ikke for løst. Ikke for stramt.

Vigtigst af alt er først og fremmest pasformen, der ikke skal være en pendant til den amerikanske Supersize Me, men for guds skyld heller ikke så stramt, at vi andre ikke er tvivl om, hvad du slæber rundt på mellem benene.

Sigt efter en slank pasform, der ikke, som med skinny fit-modellerne, klemmer livet ud af dine ben.

For mange er længden umiddelbart en no-brainer. Shorts skal bare være kortere end bukser, am I right, am I right??

Så enkelt er det dog ikke. Alligevel er det imponerende, hvor galt det ofte går.

Surfershorts-udgaven, der slutter et sted langt forbi knæene midt på skinnebenet, har aldrig set godt ud på nogen ligegyldigt hvor veltrimmet et vaskebræt, der så ellers måtte medfølge foroven.

Det gyldne snit ligger derimod et sted lige over knæene til midt på låret, gerne kombineret med et stilet opsmøg for ekstra kant.

Men hvordan kan et par Stay Classy-approved shorts se ud?

Klassiske marineblå shorts

Calvin Klein / 899 / Gå til shop

Det måske perfekte bud på et lidt pænere par, der ville gøre sig ligeså godt i selskab med en T-shirt som med en opknappet skjorte og blazer.

Sådan et par shorts, der er både stilrene, minimalistiske og i en farve, der altid fungerer, fås næsten ikke mere lækkert.

Calvin Klein når designmæssigt altid sikkert i mål helt ned til mindste detalje, case in point, den skjulte lynlåslukning. Shortsene har med elastan tilført bomulden en anelse stretch, som sikrer maksimal komfort.

Alsidige beige chinoshorts

Scotch & Soda / 599 / Gå til shop

Det Amsterdam-baserede brand har her skabt et produkt, der sætter hak ud for alle de rigtige kriterier, når det kommer til det sikre sommervalg.

Med en lidt mere konservativ silhuet og længde undgår du at træde for langt ud af din komfortzone, uden samtidig at give afkald på nogle point på stilkontoen.

Derudover er beige en oplagt mulighed i forhold til at inkorporere sæsonrigtig farve i dit outfit, uden at det bliver sart af den grund.

Blå og hvidstribede shorts

Polo Ralph Lauren / 949 / Gå til shop

Er du blandt de lidt mere modige, skal du næsten unde dig selv at investere i ovenstående par fra amerikanske Ralph Lauren.

Deres blåhvidstribede oxfordskjorter har i forvejen opnået ikonisk status, og samme design er med stor succes blevet overført til dette par.

Chinoshorts er og forbliver en ubestridelig del af enhver stilfuld mands sommergarderobe, og med denne model sikrer du dig et par af høj kvalitet, der med garanti vil holde adskillige sæsoner.

Mørkegrå denimshorts

Jack & Jones / 399 / Gå til shop

Om end du så brugte hele sommeren på det, ville du sikkert ikke kunne opstøve en eneste mand, der ikke allerede ejer et par denimshorts.

Et par denimshorts er nemlig perfekte til ferie og weekend get-aways og altid nemme at kaste på i sidste øjeblik.

Ikke desto mindre bør de stadig sidde godt til og helst være af en mørkere denimvask, hvorfor dette slimfit par i grå fra Jack & Jones ikke er til at gå galt i byen med.

Smid dem gerne sammen med en nyvasket hvid T-shirt. Så kan du være sikker på, at gøre James Dean stolt.

Blå denimshorts

Pepe Jeans / 519 / Gå til shop

Pepe Jeans er, som den skarpe læser måske havde luret i navnet, kendt for deres jeans og denim i det hele taget.

Det viser sig ikke mindst i dette par klassiske denimshorts i blå, der med sin slidstærke kvalitet og flatterende snit et par centimer over knæet udgør et stærkt bud på den mere hedebølgevenlige udgave af dine yndlingsjeans.

Hvide chinoshorts

Tommy Hilfiger / 649 / Gå til shop

At du ikke nødvendigvis bruger al din tid på Wimbledons baner eller ombord på din egen yacht som Jordan Belfort i Wolf of Wall Street, skal på ingen måde afholde dig fra at trække i et par elegante hvide shorts som dette par fra Tommy Hilfiger.

Ikke nok med at hvid reflekterer solens stråler, og dermed holder dig køligere end et par mørke shorts, er de er også perfekte, når det kommer til at skille sig lidt ud fra mængden, uden at det bliver meget.

Shortsene her er et pragteksempel på ovenstående i øvrigt med den elegante detalje, der ligger i de kontrasterende brune knapper.

Afbalancerede lyserøde shorts

J. Crew / 699 / Gå til shop

I den rigtige nuance kan et par pink shorts snildt fungere som en alsidig del af enhver mands garderobe på lige fod med de traditionelle marineblå og beige udgaver.

Hold resten af dit outfit afdæmpet i mere neutrale toner og lad det her par fra amerikanske J. Crew tale for sig selv. De kan de nemlig sagtens.

Der er et eller andet befriende over den attitude, der følger med, og det fortjener i sig selv en plads på listen her.

Lærredshorts i meleret grå

Kiomi / 299 / Gå til shop

Lærred er i virkeligheden det måske mest oplagte materiale til sommerbrug, af den årsag at det mere åndbart end bomuld.

Og i en meleret grå bliver det næsten ikke nemmere, da du her har en farve, der vil være på god fod med stort set alt andet i din garderobe.

Minimalistiske Kiomi leverer samtidig shorts, der prismæssigt er til at overkomme, hvorfor der egentlig ikke rigtigt er nogen grund til ikke at hive sådan et par med hjem.

Et sidste par ord

Shorts skal altså gerne have en slank pasform og så ellers slutte et par centimer over knæet.

Om det lige skal være et par a la chinos eller denim afgøres i høj grad af, om de er tiltænkt den stressede storbyferie eller lidt pænere brug.

Kast dem gerne på sammen med et par sprøde, hvide sneakers eller helt klassiske sejlersko. Som toppen af kransekagen kan du supplere fodtøjet med et par farverige italienske sokker. Med andre ord; du skal naturligvis have bare tæer i skoene.

Så længde du tager afstand fra de store modehuses nyfundne kærlighed til sandaler og hvide tennissokker, kan du roligt regne med, at det i hvert fald ikke gå helt galt.

LÆS NU:

14 sommerchinos i lækre kvaliteter og farver

Indlægget Shorts til mænd: den essentielle guide blev vist første gang den Stay Classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

Shorts til mænd: den essentielle guide

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×