Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

UNBOXING: Verdens bedste elektriske skateboard

For kort tid siden skrev jeg en artikel omhandlende verdens fedeste transportmiddel. Læste du den?

Nej? Nå, men det fedeste transportmiddel i verden er naturligvis et elektrisk skateboard. Og det kan jeg udtale mig om, da jeg har selv anskaffet mig et.

Som jeg skrev i førnævnte artikel, er et elektrisk skateboard det tætteste, du kommer på det famøse hover board fra filmen, Back To The Future.

Og følelsen er formentligt tæt på identisk.

Man står jo bare på et bræt, mens man suser derudad, som om det er et snowboard ned ad et bjerg. Det er en helt forrygende følelse, som jeg umuligt kan oversætte til det skrevne ord.

Verdens bedste elektriske skateboard

Det er nøjagtigt, hvad jeg er den lykkelige ejer af.

Helt præcist er der tale om et Carbon GT-series board fra Evolve Skateboards. Efter min mening er det uden sammenligning det smukkeste og bedst elektriske skateboard, penge kan købe.

Det er lavet ud af ét glat og æstetisk smukt stykke karbonfiber. Batteriet er altså pakket ind i karbonfiber i modsætning til mit Bamboo GT board, hvor batteriet er anrettet på lidt mindre smuk vis:

Under Bamboo GT boardet er det nemt at få øje på det sorte batteri. Det gør sådan set ikke noget, men nu ved du, hvad jeg mener.

Når du ser min unboxing video, vil du forstå, hvad det er, jeg mener. Den finder du i toppen af artiklen, hvis du tilfældigvis i en tilstand af beruselse havde glemt det.

50 kilometer på en fuld opladning

Det er det elektriske boards radius, hvis man skal tage Evolve’s egne ord for gode varer.

Det kræver dog, at du kun kører i ECO-mode, hvilket dog betyder, at både accelerationsevne og tophastighed begrænses markant.

I stedet for en tophastighed på 42 km/t hedder den ~23-24 km/t. Ligeledes er stigninger meget lidt velanset i ECO-mode. Når jeg kører over inderhavsbroen fra Nyhavn til Christianshavn, er det næsten umuligt at komme op over toppen.

Jeg har i øvrigt ikke testet det endnu, men du kan være helt sikker på, at der kommer en video, hvor boardet testes helt ud i limningen. Jeg mangler bare, at vejret bliver lidt mere sommerligt.

Oh well, det med de 50 kilometer er jo heller ikke en målsætning, der giver mening i hverdagen.

Hvis du banker speederen i bund på GT-mode, kan du sagtens få +18 kilometer ud af batteriet. Og hvis du har brug for mere end det på din daglige commute, er et elektrisk board nok ikke det rigtige transportmiddel for dig.

NEXT UP:

Indlægget UNBOXING: Verdens Bedste Elektriske Skateboard blev vist første gang den Stay Classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

UNBOXING: Verdens bedste elektriske skateboard

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×