Get Even More Visitors To Your Blog, Upgrade To A Business Listing >>

5 nytårsforsæt mænd bør stræbe efter at overholde

Januar er måneden, hvor de fleste har tømmermænd. Både moralske og fysiske. December er nemlig syndernes måned, hvor produktiviteten og selvdisciplinen tilsidesættes til fordel for alt for meget af det gode og behagelige i livet, hvad end det er alkohol, fed mad, dovenskab eller ugidelighed. Vi har ikke just gjort dagens gode gerning, men de familiære relationer er i den grad blevet plejet.

Det er formentligt de primære årsager til rigtigt mange mennesker altid sætter sig nogle mål for det nye år. Altså det vi kalder nytårsforsæt. Vi er særligt motiverede til at kompensere for vores decembersynder, for nu skal der altså ske noget.

2017 bliver året, hvor du holder minimum ét nytårsforsæt.

Jeg er ikke nogen særpræget tilhænger af nytårsforsæt, men det er nu altid en glimrende anledning til at komme i gang med de mål, man har udsat og udsat måned efter måned. Desværre har de fleste mennesker en dårlig track record i forhold til at overholde deres nytårsforsæt. Sikkert fordi de sætter urealistiske mål, som følge af deres enormt dårlige samvittighed over at have taget 5 kilo på, på 14 dage.

Det kræver disciplin at overholde sine nytårsforsæt, men sådan er det vist med de fleste ting i livet, der har en positiv effekt.

Som artiklens overskrift afslører, har jeg altså strukket en lille liste sammen med 5 nytårsforsæt, som mænd bør stræbe efter at overholde. Alle fem nytårsforsæt skulle være til at have med at gøre, hvor den positive effekt alligevel vil være uovertruffen. I øvrigt har jeg mest af alt lavet listen til mig selv, men venlig som jeg er, har jeg ikke patenteret den.

Gå minimum 10.000 skridt hver dag

Skal jeg så købe sådan en stang med skridttæller og gå rundt med den hele dagen? Næh, overhovedet ikke. Du behøver heller ikke et smartwatch eller Fitbit. Så længe du har en smartphone er det blot at hente den gratis pedometer++ app, som gør arbejdet for dig.

Jeg blev bekendt med appen tilbage i november, da det lød interessant, at man kunne få et konkret overblik over, hvor meget ens krop bevæger sig i løbet af dagen, ugen og måneden.

Konceptet er ret enkelt. Man sætter et dagligt mål for hvor meget, man gerne vil bevæge sig. Mit mål er 8000 skridt om dagen. Det kan jeg vælge at gå, løbe, hoppe eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at man holder sig i gang hver eneste dag. Appen har en enormt motiverende effekt, da man hele tiden har et overblik over hvor meget eller lidt, man har rørt sig. Det vil altså sige, at når bjælken for dagen i dag er knaldrød med blot et par hundrede skridt, ja så er man nødt til at komme ud af døren.

Det er bedre for kroppen at løbe end at gå, men hvis du aldrig kommer ud at løbe, er det måske nemmere for dig at gå i mål. 8000 skridt svarer i øvrigt til knap 6 kilometers gåtur.

Sådan ser mine tal ud for den sidste uge. I går havde jeg “a bad case of the mondays”.

Drik kun alkohol én gang om ugen

I Danmark er vores socialkultur for de flestes tilfælde forbundet med tung konsumering af alkoholiske væsker. Og sådan er det bare. Det er meget svært at lægge alkoholen helt på hylden, for den er en fast del af vores samfundskultur. Det er skide hyggeligt at drikke bajere med kammeratskabet, men kunne man ikke godt minimere forbruget?

Drop alkoholen i hverdagene. Drop alkoholen fredag og lørdag, men ikke begge dage.

Et sundt udgangspunkt ville altså være at begrænse sit forbrug til en enkelt selskabelig aften om ugen. Så kan man eventuelt gøre denne ene aften lidt mere kvalitetspræget med ekstra god vin og cocktails. Når jeg hamrer flere dage om ugen, har den gode stemning med at udligne sig. Det er ikke længere særligt fedt at gå ud både fredag og lørdag, hvis man skal se det ud fra en ærlig betragtning! Det er i hvert fald min egen opfattelse, men jeg kan ikke lade være alligevel.

Læs minimum én bog om måneden

Jeg er enormt ringe til at holde læsningen ved lige. Jeg fokuserer meget mere på at få lavet praktisk arbejde, så som at skrive artikler eller optimere det ene og andet. Altså arbejde jeg kan tage og føle på. Det er fint nok, der bliver lavet en masse håndgribeligt arbejde, men man er sgu også nødt til at udvide sin horisont.

At læse en masse bøger er en fremragende idé. Det giver nemlig muligheden for at låne en anden persons hjerne. Få en second opinion på tilværelsen, hvad end det måtte være generelle holdninger til livet, men også at tænke i baner som man aldrig før har gjort. Læsning gør dig mere kreativ. Det klæder dig bedre på til at løse problemstillinger. Det udvider din horisont, og så får du også en masse viden i rygsækken, som du kan bruge til at imponere fremmede damer til fremmede arrangementer.

Mit personlige mål er at læse minimum én bog om måneden, og det skal gerne optrappes til to eller tre i løbet af året.

Overkom en frygt

Ja, velkommen til terapigruppen, skulle jeg lige til at sige, men det er faktisk ganske seriøst og måske det vigtigste nytårsforsæt af dem alle. Brug det nye år til at overkomme en frygt. Se dit flotte ansigt i øjnene i badeværelsesspejlet og spørg dig selv, hvad du egentligt er pissehamrende bange for, som begrænser dig på en eller anden måde i livet.

Undgår du helst mennesker, du ikke kender godt, fordi du ikke føler dig tilpas? Du føler dig måske endda lidt utryg? I stedet for at lade dig kontrollere af irrationelle følelser, bør du arbejde på at finde en løsning på denne uberettigede frygt. Den bedste måde at overkomme frygt, er ved at addressere problemet ved hjælp af kognition. Ja, sikke fine ord, der pludselig ruttes med, men kognition handler om selverkendelse og det at være bevidst omkring ens handlinger og ageren. Man søger altså via objektivitet og logik at løse problemstillinger.

Kognition kan og bør anvendes i de fleste facetter af livets gang, men det er en noget længere diskussion, som vi nok skal tage på et andet tidspunkt.

Sæt et vildt mål

Livet kan sgu blive for trivielt. Langt de fleste af os lever hele livet som én lang rutine uden at tage de store chancer. Jeg kan ikke helt frikende mig selv for at være den store vovehals, om end der sker lidt på den front, nu hvor jeg uden den store planlægning, rykker teltpælene til den anden side af jordkloden. Man kan sige mit mål er, at det hele kommer til at gå godt med gode oplevelser og nye bekendtskaber, men det er sgu også lidt nemt, ikke?

Jeg har et par vilde mål, jeg gerne vil indfri her i det nye år. Eller vilde og vilde, definitionen er ganske relativ, men så længe man selv synes, det er vildt, er det godkendt.

Mit første mål er at gennemføre et maraton.

Mit andet vilde mål er få skrevet min første bog. En bog jeg kan stå inde for og der samtidig kan sælges. Den vil blive skrevet på engelsk, da markedet er noget større. Derudover er det også gratis at udgive bøger på Amazon.

___________

Kom i gang med gåturene, skær ned på alkoholen, læs meget mere, identificer og overkom en frygt, og slutteligt; sæt dig selv et vildt mål.

Hvis du allerede har sat dig et vildt mål, er du velkommen til at berette i kommentarsporet!

2017 bliver et vildt år. Et vildt godt et af slagsen.

Indlægget 5 nytårsforsæt mænd bør stræbe efter at overholde blev vist første gang den Stay classy.



This post first appeared on Stayclassy.dk, please read the originial post: here

Share the post

5 nytårsforsæt mænd bør stræbe efter at overholde

×

Subscribe to Stayclassy.dk

Get updates delivered right to your inbox!

Thank you for your subscription

×